Nu sættes 'Årets Mor'- kandidater til bedømmelse

Image
Nu sættes 'Årets Mor'- kandidater til bedømmelse
Gaver for 13.000 kr. når 'Årets Mor' lørdag hædres på Torvet.
Lørdag kl. 11.00 er det sandhedens time for de nominerede til titlen som 'Årets Mor' i lokalområdet. Med dette  nyindstiftede GMF-initiativ vil GMF, på baggrund af nomineringer fra folk i lokalområdet, kåre den mor, som fortjener titlen.
Tina Andersen fra Jensine er én af dem, der skal være med til at kåre vinderen.
»Der har været en fin interesse fra borgerne, ikke mindst også fra de butikker i byen, som har valgt at sponsorere gaver til vinderen. Der er gaver for 13.000 kr., så det er rigtig flot,« siger hun.
35 nominerede mødre
Tina Andersen fortæller, at de ikke har nogle bestemte kriterier, som de går efter i bedømmelsen.
»Vi læser alle nomineringerne igennem, og så finder vi den, der rører os mest; den der lige fanger os i øjeblikket. Det kan altså være forskellige ting, der afgør det,« siger hun.
Dommerkomitéen, bestående af i alt fem - kvindelige - GMF-medlemmer, vil i løbet af ugen sætte sig ned sammen og læse de indkomne 35 nomineringer igennem.
»Det bliver spændende, og jeg glæder mig til at se, hvad folk har skrevet om deres mor,« siger Tina Andersen.
Den heldige vinder vil blive kåret på Torvet i Galten lørdag kl. 11, hvor DR-journalisten Jesper Majgaard vil være konferencier. Den heldige mor vil blive udnævnt og få overrakt en masse flotte præmier, sponsoreret af medlemmerne af GMF.
»Hvad præmierne er, kan jeg ikke røbe, men jeg er sikker på, vinderen bliver glad,« fortæller Tina Andersen.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block