Nu starter salget af Lions Julelotteri 2025

Image
Savkunstneren Søren Brynjolf, der er kendt fra Linde på Langeland-serien, vil i forbindelse med Jul på Torvet kreere en figur. Det sker lørdag d. 29. november kl. 10-16.

En mangeårig tradition med salg af lodsedler til Lions Club Galten/Skovbys årlige julelotteri, løber af stablen fra torsdag den 20. til søndag den 23. november, hvor medlemmer fra Lions Club vil sælge lodsedlerne ved SuperBrugsen i Galten og Rema 1000, Skovby.

Lodsedlerne kan også købes i forbindelse med ”Jul på Torvet”, som afholdes i weekenden den 29.-30. november kl. 10-16.

Julearrangementet er et samarbejde mellem Galten Julemarked, Galten Skovby City og Lions Club Galten/Skovby. I løbet af weekenden står Lions Club Galten/Skovby for de mange aktiviteter på Torvet.

I den store, røde Lions-Julehytte sælges æbleskiver samt varme og kolde drikke, og igen i år opstilles der fire hyggelige julehytter på Torvet, designet og bygget af Scanex, Skovby, med inspiration fra de tyske julemarkeder.

»I Julehytterne på Torvet har vi noget for både børn og voksne: Lions-hytterne byder på flotte sponsorgaver, hvor man kan købe fine julegaver til få kroner – bl.a. strikvarer, mandelgaver og lækkerier til ganen,« fortæller Claus Christensen fra Lions Galten/Skovby og tilføjer:

»I år har vi et helt nyt koncept, ”Børn Hjælper Børn”, hvor vi indsamler børns brugte legetøj og spil, og sælger dette til meget lave priser, så alle børn kan få en julegave. ”Rundpinden” kommer igen i år med strik og hæklerier, hvor salget går ubeskåret til Lions.«

Oplev savkunstner arbejde

Lørdag kl. 10-16 er der gensyn med multikunstneren Søren Brynjolf. Søren er i øjeblikket nok bedst kendt som Søren Savkunstner fra serien ”Linde på Langeland”. I løbet af lørdagen finder man Søren på Torvet, hvor han på vanlig finurlig vis, kreere en spændende figur i træ med sine motorsave.

Lørdag vises ... 

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. november 2025

 

 

Del på
Sparekassen Danmark

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block