Ny bestyrelse i Galten-Skovby Rotaryklub

Image
Lokale rotairianere samlet til et traditionsrigt møde, hvor præsidentkæden overdrages. Umiddelbart foran det blå banner ses den nye præsident Finn Blaavand (tv.) og pastpræsident i det kommende år, Søren Nedergaard.

I det kommende år er Finn Blaavand præsident for Galten-Skovby Rotaryklub.

Galten-Skovby Rotaryklub har netop skiftet bestyrelse. Rotary-året går fra d. 1. juli til 30. juni.

Derfor gjorde man ved mødet ultimo juni klar til det nye Rotary-år. "Tandhjulet" rykkede en tak, og præsidentkæden gik videre.

Det er en aften fyldt med traditioner, og der ses tilbage på året der er gået og frem til året, som kommer. Ved mødet indtog Søren Nedergaard pladsen som Pastpræsident, idet han gav præsidentkæden videre til Finn Blaavand, som nu står i front for Galten-Skovby Rotary Klub det næste år.

Virksomhedsbesøg og foredrag

»Vi er klar til et nyt år og glæder os til at dele en masse oplevelser - nuværende og kommende medlemmer i klubben. Rotary er inspiration og  oplevelser sammen med en masse skønne mennesker,« siger Finn Blaavand og tilføjer:

»Rotary er rigtig mange ting. I løbet af året oplever vi mange spændende ting. Vi besøger virksomheder, har besøg af spændende foredragsholdere og oplever alt muligt mellem himmel og jord.«

Rotary  er er en verdensomspændende organisation bestående af Rotary-klubber med ca. 1,2 mio. medlemmer fordelt på cirka 200 lande. I Danmark er der ca. 10.000 medlemmer i 263 klubber (2019).

Rotaryklubbernes medlemmer repræsenterer et bredt udsnit af det omgivende samfunds brancher og erhverv.

Blandt Rotarys vigtigste formål er at arbejde for fred og forståelse, ikke kun på verdensplan, men også i de lokale samfund.

Læs Galten Folkeblad 5. juli 2023

Del på
Jensine

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block