Ny bog om teglværkerne i Galten – og et genfundet teglværk

Image
Arbejdere i lergraven syd for Galten Teglværk. Foto ca. 1910.

Femte bind i en serie om Danmarks teglværker omhandler bl.a. de syv værker der har været i Galten og omegn.

I 1989 lukkede Galten Teglværk på Silkeborgvej efter at have været i gang i mere end hundrede år.

Det har delt skæbne med de allerfleste af de øvrige teglværker i Danmark, for i dag er der ikke mere end 14 producerende værker tilbage i hele landet. For 100 år siden var der endnu 266 i drift, men i tidens løb har der været i nærheden af 3000.

I de senere år har en række teglværkshistorikere været i gang med at studere de mange forsvundne teglværkers historie og har indtil videre udgivet fire bind om værkerne i bl.a. Horsens, Hedensted, Odder og Samsø kommuner. Nu er det 5. bind, der fortæller om værkernes historie i Skanderborg kommune, på trapperne.

Blandt de 38 teglværkers historie, der beskrives, er også de syv, der har været i Galten og omegn. Ernst Johansen har i et ældre numre af Annales (8), kort fortalt om de fleste af dem, men Verner Bjerge og Poul Anton Sørensen, der er forfattere til den nye bog, giver en mere omfattende beskrivelse af dem.

Forfatterne har studeret kilder i Rigsarkivet og Landsarkivet i Viborg, fået materiale fra lokalarkiverne og har fundet mange oplysninger i bl.a. Århus Stiftstidende, Jyllands-Posten og Aarhus Amtstidende, hvis ældre årgange nu er blevet frit tilgængelige.

Mange nye fotos

Efter en indledende oversigt over teglets og byggeriets historie i Skanderborg kommune fortæller de historien om de enkelte teglværker, deres ejere og arbejdere illustreret med billeder og kort. Og der er kommet mange nye fotos og andre billeder med i bogen, også om Galten-teglværkerne. Og så er der ud over de kendte, der var med i Ernst Johansens artikel, et afsnit om et ”nyopdaget” teglværk, ejet af Gammelgård.

Rester af teglværk fundet ved Horsegård

Bogen bliver præsenteret ved et arrangement på Museum Skanderborg den 7. september og kan derefter købes i boghandelen, på museet - eller i Galten Lokalarkiv.

Som supplement til de oplysninger, som forfatterne har fået fra Galten Lokalarkiv, kan dog allerede nu tilføjes nye.

I forbindelse med museets udgravninger ved Horsegård, har man fundet gårdens gamle teglværk, eller i hvert fald stedet, hvor det har ligget.

Læs Galten Folkeblad 1. september 2021

 

 

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block