Ny direktør i Renosyd

Image
Henrik Müller tiltræder ved årsskiftet som ny direktør i Renosyd.

Fra årsskiftet bliver Henrik Müller ny direktør for Skanderborg og Odder Kommunes fælles affaldsselskab, Renosyd.

Han kommer fra en stilling i Aarhus Kommune. Her har han som Klimachef gennem de seneste 7 år stået i spidsen for at opbygge en ambitiøs klimaindsats, der har været med til at accelerere den grønne omstilling i en stor del af Østjylland.

Henrik kommer med en betydelig ledelseserfaring inden for det tekniske område, herunder de seneste mange år som klimachef i Aarhus Kommune. Han har desuden et stærkt lokalt engagement bl.a. som tidligere formand for Skanderborg Forsyning A/S.

»Jeg holder meget af vores område her i smørhullet mellem Kattegat og Søhøjlandet. Det er en stor ære for mig at få lov til at stå i spidsen for Renosyd og de store og vigtige opgaver, vi sammen skal lykkes med i den grønne omstilling,« siger Henrik Müller.

Henrik starter i Renosyd 2. januar 2023.

Læs Galten Folkeblad 14. december 2022

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block