Ny præst i Låsby skal bygge bro mellem kirker og skoler

Image
Den nyligt ordinerede nye sognepræst i Låsby sogn, Jacob Haukedal Neergaard (th.) sammen med biskop Henrik Wigh-Poulsen ved ordinationen i en stort set mennesketom Århus domkirke.

»Jeg synes det er oplagt at bringe præsterne mere i spil på vores skoler. Vi er ressource-personer, og kirken har så meget at byde ind med,« siger den nyansatte sognepræst i Låsby, Jacob Haukedal Neergaard, som samtidig tilknyttes et nyoprettet skole-kirke-samarbejde i Skanderborg Kommune.

Fra d. 1. april er Jacob Haukedal Neergaard ansat, som ekstra sognepræst i Låsby Sogn. Den nuværende sognepræst Pia Husted Blok valgte i august 2019 at gå ned på en 75 procent-stilling, og i tæt samarbejde udgør de to nu præsteholdet i den voksende landsby.

Jacob er 32 år og bor til dagligt i Randers sammen med sin mand, Kristian. Siden Jacob blev færdiguddannet fra Aarhus universitet i 2016, har han arbejdet som kirke- & kulturmedarbejder i Randers, hvor han tog sig af det diakonale og børne/familie-orienterede arbejde, samt ledelse af de frivillige tilknyttet kirken. Men efter nogle år som præstens medhjælper var han klar til selv at stille sig foran menigheden som præst.

»I løbet af foråret sidste år blev det mig mere klart, at jeg higede efter at stå bag alteret og forkynde. Når jeg sad på bænkerækkerne, kunne jeg næsten mærke en lille smule jalousi på præsten. Og så vidste jeg, at jeg nu var klar og rustet til at gå videre med drømme om at blive præst,« forklarer Jacob Haukedal Neergaard.

Alternativ bispeeksamen og ordination

Han søgte derfor ind på pastoralseminariet i Aarhus, hvorfra han blev færdiguddannet i december.

Fordi Jacob tiltræder sin første præstestilling, skulle han bestå en eksamen hos biskoppen, Henrik Wigh-Poulsen. På grund af Corona-virus blev det en kompliceret affære. Først blev bispeeksamen aflyst, men sidenhen blev den alligevel afholdt, dog online på Skype.

Også ordinationen d. 31. marts måtte klares på alternativ vis. Da det stadig er forbudt at forsamle sig mere end ti personer, valgte biskoppen at ordinere to ud af i alt fire kommende præster af gangen, og gæster blev begrænset til én per ordinant inklusiv en repræsentant for menigheden.

Nærværende ceremoni i mennesketom domkirke

Den traditionelle store ordination, hvor ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 15. april 2020

 

Del på
FB

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block