Image
Den tidligere indgang til præsteboligen bliver fremover hovedindgang.
Forvandlingen af Skovby Præstegård er snart i mål. I løbet af februar tages det nyindrettede hus i brug.
Anstrengelserne med at finde plads til de mange aktiviteter i Skovby Præstegårds eneste lokale er snart fortid.
Siden uge 40 har håndværkerne været i fuld sving med at forvandle præstegården til et brugervenligt hus for alle kirkens aktiviteter.
Navnlig i den seneste måneds tid er det gået stærkt, men den oprindelige plan om at ombygningen skulle stå færdig inden jul, holdt alligevel ikke.
- Vi har haft et par små overraskelser undervejs, som der jo ofte kommer under en ombygning, fortæller John Karup fra menighedsrådet.
Blandt de uforudsete ting var en manglende fundering under en væltet væg, ligesom problemer med et afløb til et badeværelse, der ikke har været i brug længe, krævede ophugning af et gulv.
- Ellers er det gået stort set planmæssigt, og vi forventer at håndværkerne er færdige her midt i januar, spår han.
Godt og funktionelt
Med udsigten til et mere rummeligt og mere brugervenligt hus, er der noget at glæde sig til. Blandt de mest markante ændringer er, at forgang og køkken er indraget til konfirmandstue, der hermed er udvidet med cirka 25 kvm. Et nyt køkken er etableret, hvor der hidtil har været bryggers, og der er kommet ny indgang, hvor den hidtidige præstebolig havde indgang. Ligeledes er den tidligere præstebolig på førstesalen omdannet til to kontorer og to møderum.
- Det bliver rigtig godt og særdeles funktionelt. Alle virker meget glade for løsningen og vi har haft provstiets opbakning hele vejen, siger John Karup.
Godt udbytte
De små overraskelser undervejs i forløbet har betydet, at menighedsrådet måtte søge om en tillægsbevilling. De budgetterede 1,3 mio kroner er således løbet op i underkanten af 1,5 mio. kroner. Men det er penge, der er godt givet ud.
- Det er en beskeden investering i forhold til udbyttet, ikke mindst i forhold til hvad udvidelser af præstegården ville have kostet, hvor vi ikke havde fået den funktionalitet ud af det, som vi får nu.
Får nyt navn
Før de nye faciliteter kan tages i brug, venter oprydning og indretning af huset.
- Vi regner med at være klar til at tage dele af huset i brug i forbindelse med fastelavn, men den endelige indvielse bliver i begyndelsen af marts. Og vi glæder os meget til at tage det i brug, siger John Karup.
Med udsigten til at håndværkerne snart er færdige, vil menighedsrådet nu lægge en slagplan for, hvordan forårets arrangementer ved Skovby Kirke skal forløbe.
Dertil skal menighedsrådet inden længe tage stilling til husets fremtidige navn, idet 'Skovby Præstegård' ikke længere er aktuelt, nu hvor præstefamilien er flyttet ind i den nye præstebolig på Niels Bohrs Alle.
- Skovby Præstegård får et nyt navn, og der har været mange forskellige navne i spil som kirkehuest, konfirmandgården, sognegården og sognehuset, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Det vil blive vedtaget af menighedsrådet i løbet af januar og offentliggøres inden den officielle åbning i marts, oplyser John Karup.
Del på