Image
»Vi holder fest, vi danser og synger. Vi holder fest, ja hele Galten gynger. Vi er seje, vi er rå. Her er sol og himlen blå. Her er is og sodavand. Her er sjov for alle mand«. Sådan lyder sangen, som børn fra 2. klasse på Gyvelhøjskolen har været med til at skrive ved at finde ord, som de forbinder med fest og god stemning.
Ny karnevalssang får premiere under årets karnevalsoptog onsdag den 8. maj. Sangen er skrevet i samarbejde med børn fra 2. klasse på Gyvelhøjskolen.
Sædvanen tro indledes Galten Byfest med et stort og farverigt karnevalsoptog gennem Galten. De fleste af institutionerne fra Galten går med i det fælles optog, der starter ved Gyvelhøjskolen og slutter på Bytoften, mens nogle institutioner går fra egen institution til Bytoften.
- Sidste år skiftede arrangementet navn fra Karneval til Børnekulturdag. Det er i år fulgt op af en ny sang, så nu er den gode gamle karnevalssang også sendt på pension, fortæller en af arrangørerne af Børnekulturdagen, Ole Drøgemüller fra Gyvelhøjskolens SFO.
- Sangen er skrevet af musiklærer på Gyvelhøjskolen Iben Würtz og pædagog Pernille Schmidt i samarbejde med en række børn fra 2. klasserne, og de har bestræbt sig på at lave en sang med ord, som børn forbinder med fest og god stemning. Derudover har det været vigtigt at lave en sang som man relativt nemt og hurtigt kan lære, så den gerne skulle give noget liv i optoget, fortsætter Ole Drøgemüller.
Ramt af lockout
Og lige netop sang og musik i optoget kan godt blive ramt af den igangværende lockout. Hvis den stadig kører den 8. maj, eller helt op til den 8. maj, når der er Børnekulturdag så vil Klank Efterskole og Galten Friskole mangle i optoget, og de plejer netop at deltage massivt med sang og musik under optoget.
Når optoget når ned på Bytoften, går man direkte ind i teltet, hvor der venter en koncert inde i det store byfesttelt for alle børn.
Del på