Nye borgere budt velkommen med integrationskaffebord i Herskind

Image

Cirka 45 voksne og 16 børn samt repræsentanter for lokale foreninger hyggede sig i hinandens selskab til årets integrationskaffe-arrangement i Herskind forsamlingshus.

Det blev en vellykket eftermiddag med kaffe, kage og mange borgere.

»Der blev bundet nye kontakter til foreningslivet, idet bla Herskind Boldklub fik nye henvendelser med hensyn til sport, og flere nye borgere ønskede en prøvespisning i Herskind folkekøkken,« fortæller Anna Margrethe Kristensen.

Landsbyrådet er ovenud tilfredse med arrangementet, som blev "løftet" ved foreningernes hjælp, idet alle gav et nap med i forhold til afvikling, bordopstilling, borddækning, kaffebrygning og sidenhen opvask og oprydning.

»Vi glæder os allerede til 2022, hvor vi igen skal byde nye borgere velkommen til vores område, årets landsby 2021 i Skanderborg Kommune,« siger Anna Margrethe Kristensen på Landsbyrådets vegne.

Læs Galten Folkeblad 8. september 2021

Del på
Gi'Gaven

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block