Image
Stor koncentration ved æggekastkonkurrencen i forbindelse med Høver Byfest.
Vejret var perfekt og aktiviteterne i top til "Danmarks rareste byfest" i Høver.
Høvers årlige byfest levede i weekenden helt og fuldt op til sit motto "Danmarks rareste byfest": Et perfekt vejr, aktiviteter i top, hønseskidningen i orden, omsætningen som forventet, fremmødet moderat og deltagelse i kagekonkurrencen i bund. Alt dette udgjorde rammerne om en rar og hyggelig byfest i Høver.
Efter en dejlig tur med madpakkerne til Knudsø fredag aften, fortsatte Byfesten i Høver lørdag eftermiddag med løjerne på legepladsen. På en lørdag, hvor solen bagte fra en stort set skyfri himmel med temperatur der nærmede sig de 30 grader, var det ideelle forhold til en strandtur, og det betød hårde odds for årets Byfest i Høver, hvor tilslutningen ikke nåede tidligere års højder.
De cirka 50 fremmødte fik sig dog en hyggelig eftermiddag, og entusiasmen ved de forskellige konkurrencer fejlede ikke noget.
Kneben kagebager-sejr
Som sædvanligt var der både nye og gamle løjer på programmet, der startede med Høver mesterskaberne i Petanque, hvor Nordheim og Kjærskov løb af med sejren efter flere, til tider meget jævnbyrdige, dyster.
Til den traditionelle kagekonkurrence var der i år helt usædvanligt kun tilmeldt én kage, så festudvalget måtte i hast til bageren efter kager. Der blev dog stadig afholdt afstemning om årets kage, og den oprindelig tilmeldte kage løb af med en kneben sejr, så Kay Henriksen endte som årets kagebager i Høver.
Årets nyhed blev en leg kaldet "Tyren ved det Røde Hav" hvor deltagerne stod i en ring omkring et udlagt tov, hvorefter det gik ud på at få trukket deltagerne ind i ringen. Dette endte som en kamp mellem de største drenge/mænd, og Jakob Henriksen endte som vinder af legen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 6. august 2013 via e-paper-linket i venstre side
Del på