Nyt boligprojekt i Svaneparken

Image
På en grund i den vestlige udkant af Svaneparken opfører Fink Ejendomme dobbelthuse på 121, 135 og 146 kvm. med ensidig taghældning og sydvendte vinduespartier i fuld højde på 3,5 meter. Illustration: Fink Ejendomme

Virksomheden Fink Ejendomme opfører nu en række attraktive dobbelt-huse på Knopsvane Allé i den vestligste del af Svaneparken.

Det sker på en af de grunde som Skanderborg kommune solgte i 2021.

Boligerne projekteres som 121, 135 og 146 kvm. boliger, med ensidig taghældning og stor loftshøjde i boligerne, hvor store vinduespartier i fuld højde på 3,5 meter bringer lyset ind fra syd.

EDC Projekt Poul Erik Bech skal sammen med EDC AROS Galten varetage salget for Fink Ejendomme.

»Knopsvane Allé er et populært område, som de senere år har vækstet markant, og hidtil primært har budt på fritliggende parcelhuse, og nogle enkelte almene boliger, foruden den nyetablerede børnehave. Dobbelthuse og rækkehuse er populære boliger, og med tilføjelsen af disse boligtyper til området, vil vi helt sikkert opleve en stor efterspørgsel efter boligerne i det populære område. Vi ser frem til at samarbejde med Fink Ejendomme om området,« fortæller projektchef Tonny Broberg fra EDC Projekt Poul Erik Bech.

Klar til indflytning primo 2024

Ejendommene sælges som 100% nøglefærdige boliger tilpasset de nye ejere med  fuldt anlagt have inkl. carport, terrasser og postkasse.

»Hos Fink Ejendomme har vi over de senere år haft stor succes med disse boligtyper i vores projekter i det midtjyske. Vi har over de senere år bygget i omegnen af 150 boliger, hvor køberne har kunne påvirke materialerne indvendig, og dermed ændre på de få ting, som gør at boligen bliver til deres drømmebolig,« siger Kim Krogh fra Fink Ejendomme.

Boligerne vil være klar til indflytning i starten af 2024, og er man hurtigt ude som køber, vil man kunne have medbestemmelse på materialevalg, og evt. indretningen, såfremt man skulle ønske at påvirke disse.

Læs Galten Folkeblad 13. april 2023

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block