Efter 53 år som administrerende direktør er Niels Aage Kjær trådt tilbage. Han tiltræder i stedet rollen som bestyrelsesformand i AVK Holding.
Carsten Fode, som har været formand for AVK Holdings bestyrelse, fortsætter som bestyrelsesmedlem i AVK Holding. Søren Østergaard Sørensen udpeges som executive advisor for bestyrelsesformanden for AVK Holding.
Der er dannet et Group Executive Board, som får det overordnede ansvar for AVK-koncernen, og som har følgende medlemmer: CFO, Lars Kudsk, COO, Bo Johansen, og CTO, Søren Kjær, Group Director AVK Water, Morten Sæderup Nielsen, Group Director AVK Advanced Manufacturing, Jacob Kjær, Group Director AVK Industrial, Finn Langballe, Sales Excellence & Marketing Director, Anne-Mette Kjær, og Communication, Learning & Leadership Director, Pernille Kjær.
Planlagt generationsskifte
Ovenstående ændringer er en del af et planlagt generationsskifte i AVK-koncernens øverste ledelse, og man er i virksomheden glade for, at organisationsstrukturen er på plads for at sikre den fremtidige positive udvikling.
»Jeg er overbevist om, at den nye struktur vil gøre AVK i stand til at tage det næste skridt ind i fremtiden og levere på de strategiske mål, der er sat for de kommende år,« siger Niels Aage Kjær.
Organisationsændringerne blev præsenteret på bestyrelsesmøde for AVK Holding den 28. september 2023 og trådte i kraft pr. 1. oktober 2023.