Outlet-salg i Spar-bygningen

Image
Outlet-salg i Spar-bygningen
Otte Galten-butikker er gået sammen om en "outlet-event" på søndag i Spar-bygningen på Torvet.
Outlet-butikker er en af tidens trends, og for en enkelt dags skyld hopper en række medlemmer af Galten Markedsføringsforening, GMF, med på bølgen. Det sker på søndag den 26. oktober når den for tiden tomme Spar-bygning på Torvet omdannes til én stor fælles outlet-butik.
Arrangementet skal ses som en efterårs-pendant til  butikkernes torvedag i forbindelse med Galten Byfest.
»Vi synes, der skulle ske noget nyt her i byen. Vi vil gerne afholde en form for restsalg om efteråret også, men det har indtil nu ikke været muligt. Så nu vil vi udnytte muligheden for at låne det ledige lokale, så vi også kan afholde restsalg om efteråret,« siger Jensines Tina Andersen fra GMF's bestyrelse.
Der vil være en masse gode tilbud på dagen, og dørene er åbne fra 11 til 15.
Ved Galten Outlet på søndag er følgende butikker repræsenteret: Kate, Min Øjesten, Jensine, Centrum Tøj, 2tal Galten Radio-TV, Galten Sko, Gi’Gaven og Sportmaster.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block