Image
Annamette Stenager (tv.) og Gertrud Rostgaard, teamledere ved henholdsvis Bøgehaven og Tjørnehaven i Galten, fortæller om hverdagen og udfordringerne ved at yde omsorg og pleje af demente beboere på lokalcentrene i Galten.
Tre lokalcentre i Galten og Låsby har til opgave at pleje og støtte borgere med demens. Værdighed og livskvalitet er nøgleord.
På plejeenhederne Bøgehaven og Tjørnehaven i Galten samt Søndervang i Låsby, står personale 365 dage om året klar til at værne om demente beboere, og hjælpe dem til en tryg og værdig hverdag.
Med jobbet på en af de tre arbejdspladser følger ikke en fuldstændig manual. Selv om man har den faglige baggrund i orden, er engagement og intuition en nødvendig tilgang i plejearbejdet.
Ingen mennesker er ens, og dertil skal den dementes behov læses ud fra næsten usynlige parametre, for det er de færreste, der selv kan sætte ord på.
Hjælp, til ikke at blotte sig
»Personalet aflæser den enkeltes kropssprog og behov. Vores opgave er at give de demente et værdigt liv og øge deres livskvalitet. Vi skaber et rum, hvor der er nogen, der støtter og hjælper de demente til ikke at blotte sig,« siger Annamette Stenager, teamleder på Bøgehaven i Galten, hvor 10 demente har deres hjem.
Et andet tiltag, der hjælper beboerne i Bøgehaven til ikke at havne i ydmygende situationer, har været at camouflere udgangen med et vægmaleri, så den bliver meget lidt synlig for den demente.
»Værdighed er det vigtigste. Demente kan komme i uværdige situationer, f.eks. hvis de går udenfor i underbukser og bliver mødt med reaktioner, de ikke forstår, eller de møder mennesker, der reagerer negativt på deres adfærd, fordi de opfører sig anderledes,« supplerer Gertrud Rostgaard, teamleder på Tjørnehaven, som huser knap 45 demente ud af centrets 56 beboere.
Lokalcentret Søndervang i Låsby er det tredje sted i lokalsamfundet, der tager sig af plejeopgaven. Her bor omtrent 20 demente.
Robotdukker kan være nyttige hjælpemidler
Det understreges, at centrene er de ældres hjem, og at hverdagen derfor skal tilrettelægges på deres præmisser.
»Et plejehjem er et hjem. Hjemme hos mig kan jeg godt have en dag, hvor jeg ikke gider noget eller gerne vil være alene. Sådan kan de ældre demente også godt have det, og det er helt naturligt, men jeg kan vælge at læse en bog, når jeg er alene. De demente kan ikke aktivere dem selv, og derfor har de brug for hjælp,« forklarer Gertrud og fortæller, at nogle ældre har fået en demensdukke, en lille sød bamse, som de aer og passer på.
»Mange demente er ligesom børn, og det giver dem tryghed, når de har en dukke. Der findes en robotdukke, sælen Robo. Den reagerer på lyde og drejer hovedet. Vi afventer, om vi kan få en her. Den kan skabe tryghed, hos en person, som dagligt lider af intenst afsavn, og ikke ved hvad han eller hun savner, men har brug for nærhed. Så er den god,« siger Annamette.
De to kvinder er bevidste om, at disse dukker i offentligheden bliver anklaget for at skulle pacificere de ældre, så de ikke behøver ekstra pleje.
»Jeg bliver provokeret, når jeg læser på Facebook eller andre steder, at det er kritisabelt at bruge robotbamser. Jeg tænker, bare vent, du er 37 år nu, engang bliver du 87. Vores livskurve begynder, når vi er nul og peaker, når vi er 40, derefter går det ned af bakke igen. Vi giver jo også et lille barn en sovebamse for at skabe tryghed,« siger Gertrud.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. december 2016
Del på
På plejeenhederne Bøgehaven og Tjørnehaven i Galten samt Søndervang i Låsby, står personale 365 dage om året klar til at værne om demente beboere, og hjælpe dem til en tryg og værdig hverdag.
Med jobbet på en af de tre arbejdspladser følger ikke en fuldstændig manual. Selv om man har den faglige baggrund i orden, er engagement og intuition en nødvendig tilgang i plejearbejdet.
Ingen mennesker er ens, og dertil skal den dementes behov læses ud fra næsten usynlige parametre, for det er de færreste, der selv kan sætte ord på.
Hjælp, til ikke at blotte sig
»Personalet aflæser den enkeltes kropssprog og behov. Vores opgave er at give de demente et værdigt liv og øge deres livskvalitet. Vi skaber et rum, hvor der er nogen, der støtter og hjælper de demente til ikke at blotte sig,« siger Annamette Stenager, teamleder på Bøgehaven i Galten, hvor 10 demente har deres hjem.
Et andet tiltag, der hjælper beboerne i Bøgehaven til ikke at havne i ydmygende situationer, har været at camouflere udgangen med et vægmaleri, så den bliver meget lidt synlig for den demente.
»Værdighed er det vigtigste. Demente kan komme i uværdige situationer, f.eks. hvis de går udenfor i underbukser og bliver mødt med reaktioner, de ikke forstår, eller de møder mennesker, der reagerer negativt på deres adfærd, fordi de opfører sig anderledes,« supplerer Gertrud Rostgaard, teamleder på Tjørnehaven, som huser knap 45 demente ud af centrets 56 beboere.
Lokalcentret Søndervang i Låsby er det tredje sted i lokalsamfundet, der tager sig af plejeopgaven. Her bor omtrent 20 demente.
Robotdukker kan være nyttige hjælpemidler
Det understreges, at centrene er de ældres hjem, og at hverdagen derfor skal tilrettelægges på deres præmisser.
»Et plejehjem er et hjem. Hjemme hos mig kan jeg godt have en dag, hvor jeg ikke gider noget eller gerne vil være alene. Sådan kan de ældre demente også godt have det, og det er helt naturligt, men jeg kan vælge at læse en bog, når jeg er alene. De demente kan ikke aktivere dem selv, og derfor har de brug for hjælp,« forklarer Gertrud og fortæller, at nogle ældre har fået en demensdukke, en lille sød bamse, som de aer og passer på.
»Mange demente er ligesom børn, og det giver dem tryghed, når de har en dukke. Der findes en robotdukke, sælen Robo. Den reagerer på lyde og drejer hovedet. Vi afventer, om vi kan få en her. Den kan skabe tryghed, hos en person, som dagligt lider af intenst afsavn, og ikke ved hvad han eller hun savner, men har brug for nærhed. Så er den god,« siger Annamette.
De to kvinder er bevidste om, at disse dukker i offentligheden bliver anklaget for at skulle pacificere de ældre, så de ikke behøver ekstra pleje.
»Jeg bliver provokeret, når jeg læser på Facebook eller andre steder, at det er kritisabelt at bruge robotbamser. Jeg tænker, bare vent, du er 37 år nu, engang bliver du 87. Vores livskurve begynder, når vi er nul og peaker, når vi er 40, derefter går det ned af bakke igen. Vi giver jo også et lille barn en sovebamse for at skabe tryghed,« siger Gertrud.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. december 2016
