Region Midtjylland har besluttet at etablere pop-up vaccination i Skanderborg Kommune.
På udvalgte dage i oktober og november har Region Midtjylland besluttet at oprette vaccinationssteder i Skanderborg, Galten, Hørning og Ry.
Vaccinationsstederne bliver oprettet som pop-up centre, hvor det vil være muligt at blive vaccineret mod influenza og covia-19 på bestemte lokationer på bestemte dage.
For Galtens vedkommende er det muligt at blive vaccineret på Plejecenter Tjørnehaven tirsdag d. 14. november kl. 9-17.
Det er muligt at booke tid fra onsdag den 18. oktober.
Begrænset antal vaccinetider
Der vil være et begrænset antal vaccinetider per dag i pop-up centrene. Derfor opfordres alle, der kan transportere sig selv til andre vaccinationssteder, booker tid til vaccination i de ordinære vaccinationscentre (eksempelvis i Aarhus, Horsens eller Silkeborg), så de der har svært ved at transportere sig, kan gøre brug af de lokale pop-up centre.
Beslutningen om at oprette pop-up vaccinationscentre i Skanderborg Kommune sker, fordi både borgere og Skanderborg Kommune har efterlyst en lokal vaccinationsmulighed.
Indtil nu har borgerne udelukkende været henvist til at benytte et vaccinationstilbud i de omkringliggende kommuner, da hverken almen praksis eller apoteker i Skanderborg Kommune er en del af vaccinationsindsatsen i 2023.