Premiere på sommerkoncerter

Image
Som traditionen efterhånden byder, er det orkestret Almost Perfect som åbner sæsonen med friluftskoncerter på Torvet i Galten. Det sker torsdag d. 6. juni kl. 19.30

Torsdag den 6. juni vil der igen lyde glade toner fra Bio Husets scene på Torvet i Galten.

Sommerens program med gratid friluftskoncerter på Torvet er klar – og byder både på gengangere og nyheder.

Blandt gengangerne er Almost Perfect. Det er efterhånden en tradition – både at de spiller i Galten, men også at de åbner den nye sæson for torsdagskoncerter.

Bandet udstråler stor spilleglæde, og på trods af lidt rynker og gråt hår, er der fuld kraft og fart på, og publikum kan glæde sig til alt fra jazz til rock og popmusik.

Alle koncerterne i juni måned starter kl. 19.30 og varer cirka en times tid.

»Det er gratis og Bio Huset stiller siddepladser til rådighed, bandet får leveret lydudstyr og stillet en lydmand til rådighed, og vi sælger kioskvarer, så der er mulighed for et glas kold hvidvin eller en kop varm kaffe,« oplyser Tove Severinsen fra Bio Huset.

»Vi håber naturligvis på godt vejr, men skulle det knibe håber vi at rigtig mange finder vej til Torvet alligevel. Den rette påklædning klarer jo meget.«

Læs Galten Folkeblad 29. maj 2024

Del på
Bio Huset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block