Image
Peter Faarborg glæder sig til at få mere albuerum til sin virksomhed, PF Biler, når byggeriet står færdigt 1. november.
PF Biler i Harlev holdt i fredags rejsegilde over et 720 m2 stort værksteds- og administrations-byggeri på Lilleringvej vis-a-vis det hidtidige værksted.
Det nye byggeri, som tages i brug pr. 1. november, omfatter 500 kvadratmeter værksted med ni lifte, herunder to lifte til store varevogne og køretøjer op til seks ton samt 200 kvadratmeter kontorer m.v.
Det hidtidige værksted på 200 kvadratmeter skal herefter benyttes til vedligeholdelse af PF Bilers lastbilpark samt som garage til værkstedets kundebiler.
»Det er en tredobling af arealet. Oprindeligt var det planen kun at starte med noget af det, men nu valgte vi at tage det hele med. Et godt arbejdsmiljø kommer helt sikkert også kundernes til gode,« siger indehaveren, 53-årige Peter Faarborg.
Han etablerede eget værksted for snart 30 år siden i 1986 i en del af faderens gartneri i Skæring. Senere flyttede forretningen til en Skæring-adresse og – i 1993 – til den nuværende adresse i Harlev.
Gennem alle årene har Peter Faarborg haft et frugtbart samarbejde med Falck.
»I starten manglede jeg arbejde til en halv mand. En var for lidt og to for meget, så jeg skulle lige overveje, men vi prøvede og nu er vi 20 medarbejdere,« siger Peter Faarborg med henvisning til skarer af dagchauffører, natchauffører, mekanikere og kontorpersonale.
»Det hele kunne ikke lykkes uden loyale kunder og et godt personale. Vores mål er at kunne gøre 98 procent af kunderne tilfredse. De sidste to procent kan vi nok ikke nå, men heldigvis har vi en god og stor kundekreds, så vi gør det vel godt nok,« filosoferer Peter Faarborg.
Loto Byg i Silkeborg er totalentreprenør på det igangværende byggeprojekt.
Del på