Ren By-arrangement i smukt solskinsvejr

Image
Ren By-arrangement i smukt solskinsvejr
Det lyder ikke særligt attråværdigt at blive slået til ridder af årets kost, men Erling Thøgersen var glad for hæderen.
Et lidt smukkere Galten mødte byens borgere lørdag morgen. En vifte af frivillige var stået ekstra tidligt op for at give en hånd med.
Et par timers frivillig indsats en lørdag morgen, resulterede for Annie Bergmann Henningsen, fra Galten uventet en uges ferie for to personer til Mallorca.
Hun var blandt de knap 50 lokale borgere, som i lørdags havde fulgt opfordringen til at give en hånd i bestræbelserne på, at forårsrengøre Galtens bymidte. Kort efter klokken syv lød således lyden at arbejdende koste og river på strækningen fra fortovene ved Fakta i syd, til P-pladsen ved Galten kirke i nord.
I løbet af følgende to timer blev trailere, trillebører og talrige plastsække, fyldt af de fremmødte i en stemning præget af højt humør.
Ved ni-tiden mødtes alle på Torvet til fælles morgenkaffe og lodtrækning om de udsatte præmier. SuperBrugsen havde skænket 20 præmier, hvorfor mange kunne gå hjem med en påskønnelse af indsatsen.Særlig glad var imidlertid Annie Bergmann Henningsen, da hendes lod nummer 37 blev udtrukket som vinder af hovedpræmien, skænket af Århus Charter og Skanderborg Kommune. Den lød på en uges rejse for to til Mallorca.
»Er du tosset,« udbrød den lettere chokerede vinder inden hun mere fattet tilføjede: »Det er første gang jeg er med til dette arrangement. Tusind tak skal I have. Jeg kommer igen til næste år,« lovede hun med gavekortet i favnen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. april 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block