Så gik den ikke længere

Image
Paraplyerne måtte frem til friluftskoncerten i torsdags, men publikum holdt stand.

Efter en koncert-række på Torvet uden generende regn, gik den ikke længere i torsdags.

»Vi måtte tildække højttalerne og publikum måtte have fat i regnslag og paraplyer – men vejret drillede dog ikke mere end at de cirka 100 gæster, der havde fundet vej til Torvet trofast blev siddende under hele koncerten,« fortæller Tove Severinsen fra Bio Huset og tilføjer:

»På scenen gjorde Låsby Harmonikaklub deres bedste for at holde stemningen oppe, med glade danske melodier som vi kunne gynge og nynne med på. Således blev 2. del af sommerkoncerterne skudt godt i gang.«

Rock, pop og blues

Torsdag i denne uge er det den lokale gruppe Treats der indtager scenen.

Treats. der tidligere kaldte sig Treat Her Right, nu med en ny forsanger Mai Koehler Jensen, spiller en god blanding af nye og gamle rock-, pop- og blues-numre og der er mulighed for både at danse eller synge med. De spiller numre af både danske og udenlandske navne som Dieters Lieder, Aretha Franklin, Leonard Cohen, The Rolling Stones samt mange flere.

Læs Galten Folkeblad 9. august 2023

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block