Sang og fortælling ved genforeningssten

Image
Udgivelsen af en folder med fokus på skulptur, monumenter og gavlmalerier i Skanderborg Kommune markeres fredag d. 22. september kl. 16.30-17.30 med et arrangement ved genforeningsstenen i landsbyen Flensted vest for Låsby.

I forbindelse med Kulturaftenen i Skanderborg Kommune fredag d. 22. september kan man kl. 16.30-17.30 høre om genforeningsstenen i Flensted.

Skanderborg Kommune har lavet en folder om skulpturer og monumenter i det fri i Skanderborg Kommune, hvor der sættes spot på de mange skulpturer, gavlmalerier og monumenter.

I samme ombæring er der lavet et online kort - https://www.skanderborg.dk/skulptur , hvor kan man finde og læse om de registrerede skulpturer og monumenter.

Blandt disse finder man det lille Genforeningssten-anlæg  beliggende mellem Flensted Byvej 22 og 24 i Flensted.

Ved Kulturaftenen fredag d. 22/9 afholdes her i tidsrummer kl. 16.30-17.30 et arrangement med titlen: VI VIL HAVE FRED!

Med afsæt i bogen ”Hvis sten kunne tale…” skrevet af Roger Pihl og udgivet i et samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Ejer bavnehøjs Venner fortæller journalist Marianne Purup ved arrangementet, om de mange og vidt forskellige genforeningssten og mindesmærker i Skanderborg Kommune.

Hvorfor blev stenene rejst? Hvem var ildsjælene bag? Hvad siger de til os i dag?

»I arbejdet med teksten til folderen fik jeg en helt speciel forkærlighed for Genforeningsstenen i Flensted. Derfor skal det fine lille anlæg ved stenen danne rammen om en stund med finurlige fortællinger og refleksioner,« fortæller Marianne, som har bidraget til teksterne i folderen.

Hun videre citerer fra Roger Pihls bog:

»Markstenene vidner om en folkebevægelse, et tydeligt signal fra græsrødderne til politikerne om, at de skulle stoppe med at spille Matador med Danmark. Folk ville have fred. Folk ville leve deres liv uden at måtte frygte for krig og nød, skabt af ambitiøse herskere.«

Der bliver serveret et glas øl. Med eller uden alkohol.

Folderen uddeles sammen med eksemplarer af bogen ”Hvis sten kunne tale” udleveres til arrangementet.

Foruden fortælling ved Marianne Purup byder arrangementet på sang ledet af Ole Toftdahl, tidligere forstander på Ry Højskole samt hyggeligt samvær. nj

Læs Galten Folkeblad 20. september 2023

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block