Sang og musik for fuld udblæsning

Image
Sang og musik for fuld udblæsning
25 solister og bands gik på scenen forleden til Scenen er jeres og skiftede herved øvelokalerne hos de lokale klubber og musikskoler ud med en stor scene og et publikum. De viste et generelt et højt niveau, der afspejlede, at der er blevet øvet ihærdigt i øvelokalerne.
En god oplevelse, der måske kan give mod på mere musik. »Scenen er jeres« er blevet til en populær tradition, der forleden samlede lokale børn og unge på Bytoften for 7. gang. 
Hvert år i maj giver »Scenen er jeres« lokale børn chancen for at være popstjerne for en stund. 
Det handler ikke om at vinde, men derimod om lysten til at spille musik og have mod på at optræde på en stor scene over for et publikum. Og det er en succes. 
I år blev Scenen er jeres afholt for 7. gang. Denne gang med rigelige mængder blæst, men de der mødte op, lod til at nyde sang og musik for fuld udblæsning. 
- Det gik helt som det skulle. Mange var mødt op for at kigge på, men måske ikke helt så mange som de sidste par år. Måske på grund af vejret, siger Janus Jensen fra GJUK.
Højt niveau
På scenen i år var børn fra Siriusklubben i Stjær, Skovby Mosegård, Galten Friskole, GJUK og Skanderborg Musikskole. 
Det gav 25 optrædende solister og bands på scenen i det godt og vel tre timers sceneshow med hver deres selvvalgte nummer. Mens enkelte af de optrædende sang til musik fra CD-afspilleren, leverede langt størstedelen selv musikken - mange med adskillige bandmedlemmer på scenen.   
- På den måde får vi nogle nye versioner af velkendte numre. Jeg synes, niveauet var ret højt i år. Man kunne godt høre, at de havde øvet op til dagen, roser Janus Jensen. 
Populær tradition
Det kræver et vist mod, at skulle op på scenen, og der var tydeligvis lidt nervøsitet i spil hos børnene, inden de besteg de tre trin op til scenen.
- For mange er det lidt hårdt at skulle op på scenen. De er nervøse, men for de fleste varer det kun lige ind til takten er talt for, så mærker de det ikke mere, siger Janus Jensen.
- Og når de så får klapsalver og folk hujer bagefter, er det klart, det giver mange af dem en helt fantastisk oplevelse. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. maj 2013 via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block