Lørdag den 30. april kl. 10-12 gæster den kendte sangerinde og skuespillerinde Szhirley Galten.
Szhirley er nok mest kendt som sangerinde, og netop nu er hun aktuel i musicalen ”Elsk mig i nat”. Samtidig står hun bag et smykkebrand Dropps By Szhirley og i den forbindelse besøger hun lørdag d. 30. april kl. 10-12 Butik Kate, som for nylig er blevet en af de få forhandlere i Danmark, der sælger hendes smykkebrand under navnet.
»Szhirley er en meget festlig og udadvendt person, så det skal nok blive sjovt, når hun besøger Butik Kate. Alle der har lyst, er meget velkomne til at kigge forbi og se hendes smykkekollektion eller bare hilse på hende,« siger Sara Kjær Winterberg fra Butik Kate og tilføjer:
»Szhirley udlodder desuden en fin smykkegevinst. Samtidig vil der blive serveret lidt lækkert fra Café Norr og Peter Smed Andersen kommer og spiller guitar, så vi ser frem til en festlig dag.«
Szhirley (Nova Beanca Rokahaim) debuterede i 1996 med sit R&B-album I'm Coming. Szhirley er passioneret sangerinde, men har siden sin debut også beskæftiget sig med musicals, skuespil, TV og forfatterskab.
Design for Børnehjælps-dagen blev startskuddet
Smykkebrandet Dropps By Szhirley startede i 2016, hvor Szhirley samarbejdede med Jewelry For A Good Cause til fordel for Børnehjælpsdagen. Hertil designede Szhirley sin smykkeserie CatchingDreams, hvilket blev kickstarten som smykkedesigner og Dropps By Szhirley.
Med udgangspunkt i personlige referencer og en meget personlig stil har Szhirley opbygget Dropps By Szhirley. Smykkerne er designet eller specielt udvalgt af Szhirley, og smykkerne er ofte med flere funktioner.
»Szhirley går selv med alle smykkerne, og oftest mange af gangen, så vær ikke genert med at mixe og matche smykker på tværs af hinanden det elsker Szhirley selv at gøre,« betoner Sara Kjær Winterberg.