Image
Den Fri Hestehaveskole har fået rejst shelters, som børn og voksne nu kan få glæde af.
Tirsdag i sidste uge blev tre nye shelters indviet på Den Fri Hestehaveskole. Det var en festlig dag for både børn og voksne fra børnehave, SFO og skole, som trodsede mudderet og samledes rundt om bålet på shelterpladsen.
Der blev sunget sange og lavet popcorn, og sponsorerne mvar naturligvis også inviteret til at overvære indvielsen.
Lejrpladsen med shelterne i midten ligger imellem den nyplantede skov, som blev sat sidste efterår, og den planlagte sansehave med duftende urter og huler. Desuden er der projekteret en langhytte samt en bevægelsesbane med et splinternyt parkourstativ, der planlægges opstillet i foråret 2015.
Shelterne er bygget ud fra nordisk tradition, hvor tømmeret er samlet i hjørnerne med "knuder" uden brug af søm, skruer eller gevindstænger. Shelterne har græstørv på taget og rundtømmerets naturlige overflade er bevaret, hvilket gør, at man føler sig tættere på naturen.
Skoleleder Vibeke Helms glæder sig over de flotte shelters, som vil gøre stor glæde blandt både store og små.
»Det er fantastisk at opleve den store opbakning til vores idéer, både i form af finansiel støtte fra sponsorerne og den engagerede indsats fra forældrene. Vi håber på mange gode naturoplevelser på pladsen,« siger hun og retter en tak til de mere end 60 ivrige frivillige forældre, som har hjulpet til med at få shelterne rejst. Det skete på en enkelt lørdag eftermiddag.
Del på