Image
Et lille jagthorn fangede John Balle Jensens opmærksomhed. I dag tæller samlingen hele syv horn, og passionen er ikke til at tage fejl af.
MIN PASSION
For tre år siden købte John Balle Jensen fra Galten et lille jagthorn. Mest for sjov, egentlig. Men det viste sig at blive den spæde start på noget meget større.
»Det var et billigt horn, og jeg tænkte, at det da kunne være lidt sjovt at have det hængende på væggen sammen med mine trofæer fra de dyr, jeg har nedlagt,« fortæller han.
Hornet kostede i omegnen af 50 kroner, og til at begynde med fik det lov at hænge til ren beskuelse.
»Efter et stykke tid tænkte jeg, at jeg ville prøve at spille på det. Og jeg fandt ud af, at det faktisk var ret fascinerende, den lyd, det lavede,« forklarer den 64-årige jagthornsblæser.
Forrige år meldte han sig derfor til AROS jagthornsskole i Aarhus.
»Jeg lærte hurtigt. Jeg har altid godt kunne lide at danse og at høre musik, så det var måske slet ikke så dumt, tænkte jeg,« fortæller John Balle Jensen.
Spændende historie
Jagthornet blev oprindeligt brugt i forbindelse med jagt for at kommunikere med de andre jægere. Der findes således et signal for, når jagten starter og slutter eller når der er frokost, samt et for hvert dyr.
»Man blæser dyrets melodi som en hyldest til det døde dyr,« forklarer John Balle Jensen, som selv har været jæger i mange år.
Det såkaldte Fürst-Pless-horn er "basishornet," og derudover findes Parforce-hornet samt Es-hornet. Sidstnævnte er John Balle Jensens favorit.
»Jeg synes, jagthornet har en spændende historie, og jeg synes, musikken er rigtig smuk. Jeg kan lytte til det i flere timer. Og selv er jeg blevet meget betaget af Es-horns-musik,« siger han.
Fürst-Pless- og Parforce-hornet er naturhorn. Det betyder, at de ingen tangenter har, og at man derfor laver alle tonerne ved hjælp af læberne. Es-hornet har en enkelt tangent, så man har lidt flere muligheder.
John Balle Jensen fortæller i øvrigt, at jagthornsblæseri er for alle mennesker uanset alder og nodekendskab.
»I og med at det er naturhorn, og der dermed ingen tangenter er, skal man ikke lære en masse teknik. Det er derfor ret nemt at komme i gang. Man behøver heller ikke kunne læse noder eller have musikalsk intelligens,« forklarer han.
Han mener dog, at han selv har haft lidt af musikken i kroppen siden han var lille.
»Da jeg var knægt kunne jeg få en lyd ud af selv et helt almindeligt rør, som rørlæggerne brugte,« siger han med et smil.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. august 2014
Del på
MIN PASSION
For tre år siden købte John Balle Jensen fra Galten et lille jagthorn. Mest for sjov, egentlig. Men det viste sig at blive den spæde start på noget meget større.
»Det var et billigt horn, og jeg tænkte, at det da kunne være lidt sjovt at have det hængende på væggen sammen med mine trofæer fra de dyr, jeg har nedlagt,« fortæller han.
Hornet kostede i omegnen af 50 kroner, og til at begynde med fik det lov at hænge til ren beskuelse.
»Efter et stykke tid tænkte jeg, at jeg ville prøve at spille på det. Og jeg fandt ud af, at det faktisk var ret fascinerende, den lyd, det lavede,« forklarer den 64-årige jagthornsblæser.
Forrige år meldte han sig derfor til AROS jagthornsskole i Aarhus.
»Jeg lærte hurtigt. Jeg har altid godt kunne lide at danse og at høre musik, så det var måske slet ikke så dumt, tænkte jeg,« fortæller John Balle Jensen.
Spændende historie
Jagthornet blev oprindeligt brugt i forbindelse med jagt for at kommunikere med de andre jægere. Der findes således et signal for, når jagten starter og slutter eller når der er frokost, samt et for hvert dyr.
»Man blæser dyrets melodi som en hyldest til det døde dyr,« forklarer John Balle Jensen, som selv har været jæger i mange år.
Det såkaldte Fürst-Pless-horn er "basishornet," og derudover findes Parforce-hornet samt Es-hornet. Sidstnævnte er John Balle Jensens favorit.
»Jeg synes, jagthornet har en spændende historie, og jeg synes, musikken er rigtig smuk. Jeg kan lytte til det i flere timer. Og selv er jeg blevet meget betaget af Es-horns-musik,« siger han.
Fürst-Pless- og Parforce-hornet er naturhorn. Det betyder, at de ingen tangenter har, og at man derfor laver alle tonerne ved hjælp af læberne. Es-hornet har en enkelt tangent, så man har lidt flere muligheder.
John Balle Jensen fortæller i øvrigt, at jagthornsblæseri er for alle mennesker uanset alder og nodekendskab.
»I og med at det er naturhorn, og der dermed ingen tangenter er, skal man ikke lære en masse teknik. Det er derfor ret nemt at komme i gang. Man behøver heller ikke kunne læse noder eller have musikalsk intelligens,« forklarer han.
Han mener dog, at han selv har haft lidt af musikken i kroppen siden han var lille.
»Da jeg var knægt kunne jeg få en lyd ud af selv et helt almindeligt rør, som rørlæggerne brugte,« siger han med et smil.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 19. august 2014
