Skanderborg Kommune fremrykker byggeopgaver for mere end 22 mio. kr.

Image
Det er blandt andet vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på kommunale bygninger for godt 11 mio. kr., der fremrykkes. (Arkivfoto)

Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune godkendte i onsdag d. 22 april at fremrykke opgaver, som ellers er planlagt til 2021 og 2022. Også opgaver, der er på tegnebrættet i år, rykkes frem.

For at holde hjulene i gang i bygge- og håndværkerbranchen arbejder Skanderborg Kommune lige nu med at fremrykke en lang række anlægs- og renoveringsprojekter. Det er blevet muligt, efter at Regeringen tidligere har fjernet kommunernes anlægsloft for budgetåret 2020.

»Vi har været gennem alle vores planlagte anlægs- og renoveringsopgaver med en tættekam for at se, hvad vi kan fremrykke for at støtte op om de mange virksomheder inden for bygge- og håndværkerbranchen, der er under pres,« fortæller borgmester Frands Fischer.

Cykelstier, tunneller og gadebelysning

Anlægsprojekter for i alt 6,7 mio. kr. til cykelstier, tunneller m.v., der skulle være igangsat i 2021 og 2022, rykkes frem til nu. Tilsvarende bliver investeringer i gadebelysning i det offentlige rum og modernisering af kabler for godt 4 mio. kr. fremrykket.

En lang række vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på kommunale bygninger bliver fremrykket fra 2021 og 2022. Det er opgaver for godt 11 mio. kr. Der er tale om mange forskellige opgaver f.eks. udskiftning af tagbelægninger og vinduer, konvertering af varmeforsyning og meget andet, som taler til en bred skare af leverandører.

Herudover arbejder Skanderborg Kommune på at fremrykke igangsætning og gennemførelse af et større ventilationsarbejde på bl.a. Morten Børup Skolen for i alt ca. 9 mio. kr.

Udover de nævnte anlægsopgaver fra de kommende budgetår fremrykkes de opgaver, der er budgetlagt på drift og anlæg i 2020. Det drejer sig bl.a. om vedligehold af bygninger og mindre anlæg. Her er tale om opgaver for i alt ca. 35 mio. kr. Økonomiudvalget besluttede også at træde ekstraordinært sammen på et temamøde den 6. maj for at drøfte mulighederne for at styrke beskæftigelsen og mindske omfanget af den økonomiske krise, som følger af coronakrisen.

Læs Galten Folkeblad 29. april 2020

Del på
Alsang

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block