Skoleelever får trimmet den demokratiske muskel

Image
Skoleelever får trimmet den demokratiske muskel
Som led i det valgkamp-lignende undervisningsforløb, Skolevalg 2017, arbejder eleverne i de ældste klasser intenst med deres kampagne. På billedet ses Tilde Paulsen, Christopher Nielsen og Malthe Reipurth fra 8.d på Gyvelhøjskolen.
Den 2. februar skal samtlige landets 8. -10. klasser til stemmeurnerne ved årets skolevalg. Her kan eleverne sætte kryds ved det parti, de identificerer dem selv med.
15. januar 2017 udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen skolevalg for landets 63.000 elever i 8.-10. klasse. 
Valget afholdes torsdag i denne uge og vil foregå med personlige valgkort, stemmesedler og valgbokse, præcis som ved et folketingsvalg.
Forud for valget har eleverne arbejdet med 20 mærkesager i det danske valgsystem, som en del af den demokratiske proces.  
Kæmper for kortere dage
Temaerne tæller alt fra mere økologi til øget grænsekontrol. Den mest populære mærkesag blandt de danske skoleelever er interessant nok kortere dage i folkeskolen. 
Herudover har de danske 14 til 17-årige været mest optaget af emner som hårdere straffe for vold og overgreb, lovliggørelse af aktiv dødshjælp, gratis psykologhjælp til unge under 25 år samt fjernelse af afgiften på elbiler.
På Gyvelhøjskolen i Galten er der i 8.d tilsvarende en stor interesse for mærkesagen kortere dage i folkeskolen.
»Faktisk håber vi på at få afskaffet den nuværende skolereform. Det var meget bedre før. Nu har vi så lange dage, at vi ikke får meget ud af de sidste lektioner, fordi vi bliver tågede i hovederne. Det går også ud over vores studietid, hvor vi skal lave lektier,« forklarer Malthe Reipurth. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 31. januar 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block