Image
Skovby Møbelfabrik deltog med 50 løbere forrige år og egen pavillon på Bytoften. I år har 30 medarbejdere fra virksomheden tilmeldt sig motionsløbet i forbindelse med Galten Byfest.
Mange har allerede tilmeldt sig Galten Løbet fredag i næste uge, og det kan nås endnu.
Blandt dem, der har tilmeldt sig og er klar til at løbe ud over stepperne til Galten Løbet den 10. maj er 30 medarbejdere fra Skovby Møbelfabrik.
De stillede med et stort hold, ved det lignende Galten løb for to år siden, og det var en god oplevelse. Derfor glæder de sig over, at chancen nu byder sig igen.
- Jeg synes, det var rigtig godt. Der var en god stemning, folk var glade og det at man lavede et lokalt løb, var jo helt nyt, så der var en vis entusiasme omkring det og en god opbakning, siger Karina Hørby fra Skovby Møbelfabrik.
Sidste gang stillede Skovby Møbelfabrik med et hold på 50 medarbejdere. Denne gang har 30 tilmeldt sig.
- Vi er ikke helt så mange med i år, men der hersker klart den samme stemning omkring det. Og så er det jo spændende at se, hvordan det bliver, når det denne gang er i byfest-regi.
På firmaets regning
De 30 medarbejdere fra Skovby Møbelfabrik vil både være repræsenteret på 5 km, 10 km og halvmaratonruten. Og for flere af medarbejderne er det langt fra en endags-forestilling.
- Vi deltager faktisk i forskellige løb rundt omkring, i år er vi f.eks. med i blandt andet Marselisløbet, Lady walk og DHL Stafetten. Det er noget firmaet har valgt at tilbyde, fordi de gerne vil bakke op om, at medarbejderne engagerer sig i sådanne løb, når der er mulighed for det og hvis de har lyst til det. Også ud fra bevidstheden om, at det er sundt at holde sig i gang, siger Karina Hørby, der understreger, at virksomheden bakker op, men det er medarbejdernes eget valg.
Publikumsvenlig rute
Nogen intern konkurrence er der ikke tale om for medarbejderne, men hun vil ikke afvise, at enkelte stræber efter at slå deres tid fra sidste gang.
- Vi ser frem til en dag med masser af godt humør. Det at man har en fælles oplevelse uden for arbejdstiden, er med til at skabe et godt fællesskab. Og det at vi også kan bakke op om et lokalt projekt gør det endnu sjovere, så vi er glade for at man har valgt at gennemføre løbet igen, fastslår Karina Hørby.
Har man ikke lyst til at løbe med, men derimod til at heppe på deltagerne, skulle der denne gang være rige muligheder, idet løberuterne går igennem bynære områder i Galten og Skovby.
Man kan vælge imellem ruter af 5 km, 10 km og halvmaraton samt et børneløb på 2,1 km. Børneløbet har start kl. 13 og de øvrige løb kl. 14. Alle løb med fælles opvarmning et kvarter før start.
SuperBrugsen Galten er hovedsponsor for løbet og giver en goddieback til alle deltagere ved mål. Den indeholder bl.a. energibar, kildevand og brød.
Del på