Annales 32 – årsskriftet fra Galten Lokalarkiv – indeholder en række spændende lokalhistoriske artikler fra Galten-området og kan nu købes på arkivet, biblioteket samt i de lokale brugser og Rema 1000.
Blandt de 10 artikler i Annales nr. 32 handler en om Søren Frandsen og hans familie i Galten.
Søren Frandsen var en af foregangsmændene bag udviklingen af Galten by i årtierne efter Hammelbanens oprettelse i 1902.
Artiklen giver bl.a. en oversigt over de mange aktiviteter, som han satte i gang eller var med i frem til sin død i 1929. I det følgende kan læses et mindre udpluk af artiklen.
(...) I 1889 ønskede kromanden i Høver at bortforpagte den købmandshandel, der hørte til kroen. Søren Frandsen øjnede her en chance og vovede springet ud i et uvisse. Han solgte gården på Jaungyde Mark og flyttede med sin familie til Høver Kro.
Begyndelsen i Høver må have været svær. Han havde ikke lært handel, men kun brugt sine øjne godt og sat sig ind i regnskabsføring ved sit arbejde med brugsforeningens i Jaungyde.
Et held for ham var det, at han fik startet i en tid, da husmødre på landet ikke stillede store fordringer til deres købmand. Hans kone Mine havde ingen interesse for handel. Hun kunne i ny og næ give en håndsrækning, men nogen egentlig hjælp i forretningen blev hun aldrig.
Derimod havde Søren en søstersøn, Frands Hermansen, der var interesseret i handel. Han var netop konfirmeret og blev nu lærling hos sin morbror. Han var flink og lærevillig, og han blev hos Søren, så længe denne havde forretningen i Høver kro. Senere blev Frands uddeler i Stjær brugsforening.
Flytning til Præstdam i Galten
Søren Frandsen har antagelig forpagtet købmandshandelen i Høver kro for en 10-årig periode, og da tiden nærmede sig århundredskiftet, måtte Søren og Mine gøre deres stilling op. Skulle de fortsætte eller finde nye græsgange.
De havde haft gode år i Høver med handel og fragtkørsel til Aarhus. Omkring kroen og den nye Aarhus-Silkeborg landevej var vokset et nyt Høver et stykke fra den gamle landsby af samme navn. Her var læge, dyrlæge, apotek, mejeri og bryggeri.
”Præstdam”, den sydligste gård i Galten, havde marker ned til landevejen lige over for kroen. Søren gik af og til en aftentur over disse marker for at se, hvordan arbejdet med den nye privatbane Aarhus-Hammel skred frem. Han gik altid med åbne øjne og vågent sind, og han opdagede, at der visse steder på markerne fandtes meget fint teglværksler.
Den ny Hammelbane ville få station i Galten midt mellem landevejen og den gamle kirkeby. Det ville igen betyde, at byen kunne blive midtpunkt i det store opland. Byen ville vokse, hvilket betød byggeri, der igen betød teglsten, mursten og tømmer.
På bakken mod Låsby havde hans gode ven Niebuhr et teglværk, og efter en samtale med ham købte Søren ”Præstdam” og byggede teglværk og pakhus til tømmer.
Søren var kommet i forbindelse med den kendte Porse-slægt, Ole Porse i Porskær og hans stedsøn Poul Porse i Galten Østergård/Engvangsgård. De var begge medlemmer af Aarhus amtsråd og fremtrædende landmænd og kommunalpolitikere. De tre mænd gik i samarbejde om at gøre Galten til egnscentrum.
Søren var med i arbejdet for Aarhus-Hammelbanen, og i årene efter dens oprettelse blev mange nybygninger rejst på hans initiativ bl.a. lægebolig, apotek, afholdshotel, teknisk skole og mange flere. Han fik også efterhånden mange tillidsposter, var i bestyrelsen for ”Galten Sogns Spare- og Lånekasse”, formand for ”Banken for Galten og Omegn”, kasserer for afholdshotellet m.m.
Da han opdagede, at leret på hans mark var ved at være opbrugt, nedlagde han teglværket og flyttede sin tømmerhandel til en bedre plads.
Tømmerhandelen
Han søgte at finde en mere hensigtsmæssig beliggenhed til sin tømmerhandel, som han gerne ville have udvidet. Det lykkedes ham at købe et par tdr. land lige over for banen og stationsbygningen i Galten. Her kunne han bogstavelig talt få tømmeret fra Aarhus leveret ved døren.
Søren var ca. 60 år, da han gik i gang med sit sidste forehavende. Han byggede lige ved banen et stort pakhus, et stort beboelseshus og en staldlænge. I 1913 solgte han ”Præstdam”, og de flyttede til det nye hjem ved banen (...)
Mens Mine havde travlt med hus og have, dyr og landbrug og mange gæster, passede Søren sin tømmerhandel og sine offentlige gøremål. Forretningen voksede og Søren anseelse med den, men dog ikke alene på grund af den.
Hans interesse for sin by og sine bysbørn var altid stor. Han havde ...
