Image
Tidligere landsholdsspiller og nuværende AGF’er, Søren Larsen leverede et hyggeligt og intimt foredrag, da han besøgte Herskind til et arrangement for medlemmer og sponsorer.
Smilende, imødekommende og en lille smule genert. Sådan kunne Søren Larsen opleves af de cirka 40 tilhørere, som var mødt op til foredrag i Herskind Boldklub.
Den nu 32-årige fodboldspiller gav tilhørerne et fint indblik i livet som professionel fodboldspiller. Han fortalte levende om alt det, som man må vælge fra i sit liv, hvis man vil nå helt til toppen inden for sin sport. Men også om alt det positive, som det medfører, hvis man går hele vejen og får succes.
Undervejs i fortællingen havde tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til Søren Lartsen. Og den mulighed blev grebet i stor stil. Der blev stillet rigtig mange spørgsmål - også af meget personlig karakter - der alle blev besvaret meget åbent og ærligt, og det gav en meget hyggelig og intim stemning under hele foredraget.
Søren Larsen har lige udgivet en bog om sin karriere, 'Kampen – et liv i fodboldens tjeneste', og den havde publikum mulighed for at købe et signeret eksemplar af efter foredraget, lige som flere af de fremmødte børn fik en autograf på deres AGF-trøjer, som de havde iført sig til lejligheden.
Imens var grillen tændt op, så man selvfølgelig kunne købe sig en stadionplatte, inden turen gik hjem.
»Det er vigtigt for os, at vi med et arrangement som dette kan give vores medlemmer lidt mere end sædvanligt,« siger Kim Jakobsen, formand i Herskind Boldklub.
»Men lige så vigtigt er det også, at vi på denne måde kan give lidt igen til vores mange sponsorer, som er en stor hjælp i driften af vores klub.«
Foredraget med Søren Larsen kommer i forlængelse af, at klubben for nylig havde inviteret en lille gruppe af sponsorer til et traktement på den overdækkede terrasse, som de selv, gennem deres sponsorater, har været med til at realisere uden for klubhuset.
Del på