Status for vaccination mod Covid-19 i Region Midtjylland uge 6

Image
Region Midtjylland har 11. februar modtaget ca. 14.000 Pfizer-vacciner og 5.500 doser AstraZenecavaccine mod Covid-19. Lørdag ventes yderligere ca. 6.600 doser AstraZeneca vaccine.

Region Midtjylland modtager i denne uge 12.100 doser AstraZeneca samt ca. 14.000 doser Pfizer vacciner mod Covid-19.

Region Midtjylland har 11. februar modtaget ca. 14.000 Pfizer-vacciner og 5.500 doser AstraZenecavaccine mod Covid-19. Lørdag ventes yderligere ca. 6.600 doser AstraZeneca vaccine.

Vaccinen fra AstraZeneca skal ifølge Sundhedsstyrelsen bruges til ansatte under 65 år i region, kommuner og praksis.

Pfizer-vaccine skal bruges til vaccination af beboere på plejecentre, borgere over 85 år, borgere i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, udvalgte pårørende til borgere i særlig risiko og borgere over 65 år, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp (målgrupperne 1, 2, 3, 5 og 6).

Alle borgere, der inviteres til vaccination, får direkte besked i e-boks eller via brev, hvis de er fritaget for digital post.

Lokale vaccinationstilbud ændres

Alle kommuner har etableret midlertidige vaccinationssteder for borgere, der får personlig pleje og praktisk hjælp eller er over 85 år.

Tilbuddet fortsætter og bliver fra 1. marts drevet og bemandet af regionens syv vaccinationscentre. Aktuelle adresser og åbningstider bliver løbende opdateret på corona.rm.dk.

Overbelastet telefonhjælp

Mange borgere har ringet forgæves til regionens booking-support, der skal hjælpe borgere uden NemId med at bestille tid til vaccination.

Behovet for hjælp har været markant større end forventet, med 40.000 opkald på travle dage.

Derfor er regionen i fuld gang med at ansætte flere til at svare telefonen, der fredag 12. februar har udvidet åbningstiden til kl. 17.45.

Har du NemId, skal du selv booke tid til vaccination på vacciner.dk. Alle tilgængelige vaccinetider fremgår af hjemmesiden. Er der ingen ledige tider, må du prøve igen senere.

Regionen opretter løbende nye tider til booking på vacciner.dk, når der er sikkerhed for, at der er vacciner til det.

Bookingtelefonen i Region Midtjylland, 7023 2415, har samme vaccinetider til rådighed, som du selv kan se på vaccination.dk. Bookingsupport er for borgere, der ikke har NemId.

Generelle spørgsmål om vaccination skal rettes til Myndighedernes corona-hotline på 7020 0233.

To vacciner i brug

Region Midtjylland vil med ugens leverancer benytte vacciner fra Pfizer og AstraZeneca. Alle vacciner har en god effekt og er godkendt af sundhedsmyndigheder efter meget store videnskabelige undersøgelser.

Sundhedsstyrelsen vælger, hvilken vaccine de enkelte målgrupper skal tilbydes. Man kan ikke selv vælge, hvilken vaccine man får.

Fakta
· Region Midtjylland modtager torsdag 11. februar ca. 14.000 doser Pfizer vaccine mod Covid-19.
Desuden har regionen modtaget 5.500 doser og modtager 13. februar yderligere ca. 6.600 doser AstraZeneca-vaccine.
· Vaccinen fra AstraZeneca skal ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes ansatte under 65 år i region, kommuner og praksis
· Region Midtjylland vaccinerer i uge 6-7
- beboere på plejecentre, der pga. sygdom eller indlæggelse endnu ikke er vaccineret
- borgere over 85 år
- borgere i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19
- udvalgte pårørende til borgere i særlig risiko
- borgere over 65 år, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
- ansatte i region, kommuner og praksis
(målgrupperne 1, 2, 3, 5 og 6)
· Inviterede borgere skal booke tid til vaccination på vacciner.dk.

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block