Stemningsfuldt fakkeloptog i Låsby

Image
Stemningsfuldt fakkeloptog i Låsby
Det var et bevægende syn at se onsdagens fakkeloptog gå op gennem Hovedgaden i Låsby.
Anslået 500 Låsby-borgere deltog onsdag aften i et fakkeloptog gennem Låsby i respekt for det dræbte lokale ægtepar Jørgen og Kirsten Kragh.
Det var rørende og stilfærdigt.
Det var kollektivt bearbejdende for deltagerne i fakkeloptoget - og forhåbentlig også for de nærmeste efterladte efter tragedien, der kostede ægteparret Jørgen og Kirsten Kragh livet.
Og det var en manifestation af sammenhold i Låsby-området, at anslået 500 Låsby-borgere og udenbys sympatisører mødte frem ved onsdagens fakkeltog på initiativ af lokale venner og bekendte af familien.
Ved 20-tiden samledes de mange mennesker på P-pladsen ved Låsby-hallen, hvorfra man spadserede mod Låsby kirke. 
Her blev de mange fakler tændt og efter nogle bedeslag fra kirken begav optoget sig ad Hovedgaden mod parrets hjem på Gl. Silkeborgvej. Her stod en enkelt flagstang fra byens flagallé med Dannebrog på halv stang. Ved boligen blev der lagt blomster og sunget: »Altid frejdig når du går«.
Jørgen og Kirsten Kragh, der har boet i Låsby i 35 år, blev tirsdag fundet dræbt i deres bil, og politiet anholdt deres søn, den PTDS-ramte krigsveteran Lars Kragh.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block