Stjær Boldklub er blandt de nominerede til Årets Forening i DGI-regi, og klubbens har også en frivillig i puljen til Årets Frivillig.
I Stjær Boldklub er man aldrig bange for at prøve noget nyt. Der testes nye hold, lyttes til input fra borgere, tilføjes helt nye afdelinger eller prøves ideer af, så indbyggerne i Stjær og omegn kan finde et tilbud til hver enkelt uanset alder. Det er nok tre afgørende faktorer, der er årsag til at medlemstallet i Stjær Boldklub er steget til det højeste niveau nogensinde.
Gymnastikafdelingen har udvidet med hold til de yngste borgere og deres mødre, så man både kan træne efterfødselsgymnastik og babymotorik,
Fodbold-afdelingen har haft fokus på at få både børn og voksne i gang igen efter corona og så succesfuldt at boldklubben på nuværende tidspunkt har flere hold end nogensinde før.
Endelig gjorde boldklubben under corona en stor indsats for at nytænke og skabe ny muligheder for fællesskaber, f.eks. med et helt nyt koncept om ’Årgangshold’, hvor eleverne i årgangene 5.-9. klasse, der i en periode ikke måtte møde fysisk i skole, kunne mødes til udendørs idrætsaktiviteter. Blandt andet blev årgangene introduceret til krolf af boldklubbens senioridrætsafdeling, så der udover aktiviteterne også var et udbytte på tværs af generationer.
Tilbud til næsten alle
Samtidig afprøver boldklubben nye tiltag som f.eks. NERF, samarbejde med andre byers idrætsforeninger om f.eks. volley eller små årgange i håndbold, og som noget nyt skal man i Stjær til at etablere en disc golf afdeling.
Her er tale om et initiativ taget ...