Stjær-borger fortæller hyggelige historier fra Tåstruplandet

Image
Hans Dam fra Stjær beretter i en serie af podcasts om området der nu indgår i Tåstruplandet-fredningen. Forleden kunne nogle af Hans Dams fortællinger om Stjær i gamle opleves "live". Foto: Michele Vandborg

Som en del af formidlingen i fredningen Tåstruplandet fortæller lokale beboere om gamle dage.

Hans Dam har boet i Stjær i mere end 40 år. Han bor på en af de gamle gårde i byen, og til trods for, at det Dam-familiens gård, hedder den aldrig andet end Helenes gård. Sådan er det nemlig i Stjær – én gang Helenes gård altid Helenes gård.

Historien om gårdene - og deres fællesskaber - kan man høre, når Hans snart debuterer som fortæller i en lille serie af podcasts fra ”Tåstruplandet- Fredningen syd for Harlev”.

Forleden var der snigpremiere på lydfortællingen i forbindelse med en juletur i fredningen, og her kunne Hans Dam – i daglig tale bare Dam – fortælle sin historie ”live” om lergravning i Stenskoven.

Selv er Hans Dam med sine 73 år for ung til at huske gravearbejdet, men da han købte Helenes gård lykkedes det ham også siden at købe det stykke skov, der oprindeligt havde hørt til gården. Og sammen med skovstykket fik han også historien om dengang bønderne i Stjær i fællesskab ejede den kalkrige jord ude i skoven, og hvordan de ved fælles hjælp fik gravet leret op, så det kunne bruges til jordforbedring og til at kline væggene i de gamle, bindingsværksgårde med.

»Det var hårdt arbejde at grave det tunge, slaskede ler op og læsse det på de hestetrukne vogne. Sommetider måtte mændene skubbe med på træhjulenes eger for at få vognen trukket op af limgraven,« fortæller Hans Dam.

»Leret var godt at bruge til at fylde hullerne i bindingsværket ud med, og samtidig isolerede det ganske godt, Så de var faktisk ret gode til at regne den ud i gamle dage,« tilføjer han med et smil.

Det vi nu kan se som huller inde i skovbunden er altså gamle lergrave. Det vi også kan se fra stien, er en rig variation af planter, som trives i den kalkholdige jord. I fredningen er jorden og skoven ejet af private, så alle skal holde sig på de afmærkede stier.

På QR koder i 2023

Lokalhistoriker Søren Sørensen fra Skovby Nord bidrager sammen med Orla Nielsen fra Lillering med små fortællinger om Hammelbanen, Erik Nielsen fortæller om landsbyliv i Stjær i 1940’erne og en ældre medborger fra Tåstrup fortæller om sommerdage ved Tåstrup Sø.

De små podcasts udkommer efter nytår på QR-koder, som kommer til at sidde på skiltene rundt om i fredningen. Snart vil man også kunne opleve landskabet set fra oven i form af virtuelle tårne – altså små dronefilm som med mobilen tager os 100 meter op over søen og tørvemosen.

Kultur- og naturhistorie

Rundt om i Tåstruplandet er der allerede skilte med kultur- og naturhistorie. Her kan man læse om landskabet både nu og i fortiden, om stenstrøninger fra istiden, om gravhøje og oldtidsagre, tørvegravning og skovdrift, om områdets planter og dyreliv planter, om jagt og om at bo i en fredning.

Ved indgangene til fredningen i Tåstrup, Harlev og Stjær (ved fugletårnet) kan man også finde en folder med et stort kort over området og små fortællinger om det, man kommer forbi.

”Hyggelige historier i Tåstruplandet" er blevet til i et samarbejde mellem projektleder Hans Brok-Brandi fra Skanderborg Kommune, Marianne Purup fra Greenways.dk og grafiker Bettina Kvistgaard, Galten. Lyden er redigeret hos Noahpont Studie i Galten.

Læs Galten Folkeblad 28. december 2022

Del på
Fru K

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block