Danmarks Statistiks årlige opgørelse over indbyggertallet i landets byer vidner om, at vi er et lokalområde i vækst.
I 2022 kunne vi byde velkommen til 173 nye borgere i Galten-Skovby.
Pr. 1. januar 2023 var vi 9.177 borgere i det, der af Danmarks Statistik defineres som Galten-Skovby. Et år forinden var tallet 9.004, mens vi ti år tidligere var 7.827. Med andre ord er indbyggertallet i Galten-Skovby steget med 17,2 procent over de forgangne ti år.
Med sine 9.177 borgere indtager Galten-Skovby 71. pladsen blandt Danmarks største byer. Siden 2007 har Galten-Skovby været betragtet som én by i statistikken.
Skanderborg er Danmarks 36. største by med 20.079 indbyggere (116 flere end året forinden). Siden 2011 har Stilling været medregnet som en del af Skanderborg.
Hørning er nummer 79 med 8.474 indbyggere (79 flere end året forinden) og Ry nummer 92 med 7.289 borgere (85 flere end året forinden).
Låsby har 2.034 indbyggere og er således stadig et stykke fra at nå med i stastikken, som omfatter de 243 danske byer med flere end 2.500 indbyggere.
Den næststørste by i Folkebladets udgivelsesområde, Harlev, havde ved årsskiftet 3990 indbyggere (uændret i forhold til året forinden) og en placering som landets 158. største by.
Definitionen på et byområde
Danmarks Statistik udarbejder ...