Stor interesse for at blive lægdommer

Image
Når der skal bruges domsmænd eller nævninge i en retssag, findes de via en såkaldt grundliste. Nu er grundlisten for de kommende år på plads.

524 personer har søgt om at blive lægdommer for perioden 1/1 2024 til 31/12 2027.

Grundlisteudvalget i Skanderborg Kommune har afsluttet arbejdet med at få udfærdiget en grundliste til brug for udpegning af domsmænd og nævninge – de såkaldte lægdommere.

Der har været meget stor interesse for sagen, og Grundlisteudvalget har modtaget i alt 524 ansøgninger.

216 personer er blevet valgt til at indgå i grundlisten, hvorfra der udpeges nævninge og domsmænd.

Grundlisten er blevet sendt til præsidenten for Vestre Landsret. Grundlisten er en bruttopulje, og typisk er det kun en mindre andel, der bliver udtrukket til hvervet som lægdommer.

Landsretten giver ikke direkte besked til personer på grundlisten eller til de personer, der ikke er kommet på grundlisten i denne omgang. De personer, der bliver udtrukket til hvervet som lægdommer, bliver kontaktet direkte af landsretten.

Der skal bruges lægdommere løbende over de næste fire år (1. januar 2024 – 31. december 2027). Selv om man ikke bliver udtrukket i f.eks. 2024, er der altså mulighed for at blive udtrukket senere i perioden.

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block