Stor tilslutning til fodboldskole

Image
Et glimt fra DBU-fodboldskolen på Klank Idrætsanlæg i uge 26.

Galten FS afholdt i uge 26 årets DBU fodboldskole på Klank Idrætsanlæg med 208 deltagere og 29 trænere – det højeste deltager antal i mange år.

»Ugen startede heldigvis i tørvejr modsat sidste år, mens regn senere skabte visse udfordringer for spillere og trænere. Fra tirsdag var vejret nogenlunde med os og specielt onsdag var solen meget fremme. Generelt var vi meget tilfredse med ugens forløb og glade for den store opbakning til fodboldskolen,« fortæller fodboldskolens leder Johan Tams

Fodboldskolen blev støttet af Rema1000 i Skovby med frugt og juice fra SuperBrugsen i Galten, hvilket var et godt supplement til pauserne i løbet af dagen.

»Forældre bakkede op hele ugen og hjalp til omkring frokost, hvilket var en utrolig stor hjælp. Fredagen sluttede med sjove øvelser og udfordringer inden Falck kiggede forbi med vandvognen og sørgede for at alle kunne gå "næsten" nyvaskede hjem på sommerferie,« supplerer Johan Tams.

DBU fodboldskole vender tilbage i 2024 i uge 26.

Læs Galten Folkeblad 2. august 2023

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block