Image
En stork tiltrak sig tirsdag morgen de forbipasserendes opmærksomhed, da den tog sig et hvil i toppen af en lygtepæl i T-krydset ved Søndergade i Galten. Foto: Finn Bak
En stork tog tirsdag morgen et hvil i en lygtepæl ved T-krydset Søndergade/Århusvej-Silkeborgvej.
»Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.«
Storken på billedet imødekom ikke Faktas velkendte slogan, da den tidligt tirsdag morgen tog et pusterum nær Fakta i Galten.
Det kunne ellers have givet byen betydelig opmærksomhed, hvis den majestætiske fugl havde taget sommerophold på Faktas tag, men det blev alene til en "mellemlanding" i toppen af en lygtepæl ved Århusvej/Silkeborgvej.
En eventuel mage til storken sås ikke. Og nej, den var ikke inde at handle, idet Fakta endnu ikke havde åbnet, da storken tog et hvil.