Super Brugsen skænker 1% af april-omsætningen til initiativer, der skal gavne hele byens handelsliv

Image
»Hvis ikke vi hver især er her, så vil handelen blive mindre i byen,« begrunder brugsuddeler Brian Kamper (t.v.) tiltaget om at et beløb svarende til 1 procent af SuperBrugsens omsætning i april bliver skænket til Galten Skovby City. Til højre ses brugsens bestyrelsesformand Carsten Brandt.

I bevidsthed om at butikkerne i Galten er til gavn for hinanden, har brugsens bestyrelse vedtaget at yde en økonomisk håndsrækning til butikkernes fælles forum, Galten Skovby City.

Som det fremgår af annoncen på bladets forside, så giver coronakrisens afledte konsekvenser for det lokale handelsliv anledning til så stor bekymring hos bestyrelsen i SuperBrugsen Galten, at man har besluttet at donere én procent af den samlede omsætning i Super Brugsen i april til butikslivets fælles forening Galten Skovby City.

»Vi er bekymrede angående hvordan vore kolleger i foreningen klarer sig i denne tid. Derfor vil vi gerne hjælpe ved at støtte med nogle penge, der kan bruges til rådgivning eller til at få sat nogle ting i gang, når vi kommer ud på den anden side af krisen. Det håber vi også at vore kunder vil hjælpe med ved at placere deres handel hos byens butikker, så vi i fællesskab kan hjælpe butikslivet,« siger brugsuddeler Brian Kamper.

Cirka 75.000 kr. på vej

Om baggrunden for initiativet tilføjer han:

»Vi talte om, hvordan vi kan vise ansvarlighed. Dette ud fra bevidstheden om, at hvis specialforretningerne ikke er her, så vil det også skade os. Det kan godt være, at vi på nogle områder overlapper hinanden, men hvis ikke vi hver især er her, så vil handelen blive mindre i byen.«

Med en forventet brugs-omsætning i ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. april 2020

Del på
SB

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block