Svaneparken klar til næste etape

Image
Svaneparken klar  til næste etape
Efter en lidt stille start, er der nu for alvor begyndt at ske noget i Svaneparken. Status er pt., at der solgt i alt 12 af de 20 grunde, der var udbudt i forbindelse med første etape.
»Vi er gået i gang med arkæologiske undersøgelser forud for næste etape, som er området mod vest,« fortæller Kirsten Secher fra kommunens Bolig og Byggeri-afdeling.
Anden etapé består også af 20 grunde, og det forventes, at de står klar til salg en gang i foråret eller tidlig sommer 2015.
Første hus i Svaneparken blev opført i 2010, og sidenhen har der ikke været meget aktivitet i området. I foråret 2014  valgte byrådet dog at sænke grundprisen med cirka 25 procent i håb om, at det ville tiltrække nogle købere, Og det virkede. 
»Det  har haft en klar påvirkning på salget,« fortæller Kirsten Secher.
Én af de 12 solgte grunde blev solgt for nogle år siden, mens de resterende 11 solgte grunde er blevet solgt løbende inden for relativt kort tid.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block