Planerne omkring sidste etape af Skovby Nygård-boligområdet blev præsenteret ved et borgermøde tirsdag i sidste uge.
Cirka 60 personer deltog i mødet på Klank Idrætsanlæg. Mødet var kategoriseret som et forhøringsmøde inden projektet kommer til politisk behandling.
Mødet blev indledt med en 15 minutter lang video, der dels dokumenterede forløbet fra Skovby Nygaard i Kommuneplan 2009 blev udlagt som boligområde, med det formål at binde de to selvstændige byer Skovby og Galten sammen, og frem til nu, hvor tankerne om den sidste etape blev præsenteret.
Seks af de otte delområder i udstykningen er udbygget, og de sidste to felter skal ifølge folkene bag projektet »... supplere palletten af boligtyper fuldt ud, til et Skovby Nygaard for alle« og bringe den samlede bebyggelse op på 500 boliger.
Tættere og terrasseret byggeri
De sidste del af boligområdet vil ifølge planerne byde på markant anderledes bygningsformer end de allerede opførte boliger og nærmest blive som et kvarter i kvarteret
Skovby Nygaard blev i sin tid ...