Teateruge på Klank Efterskole

Image
Festscene fra teaterforestillingen på Klank Efterskole. Foto: Alberte Karring Larsen

I sidste uge knoklede alle elever og lærere på Klank Efterskole knoklet for at få en teaterforestilling stablet på benene.

Af Agnete Skov Hansen

Årets teaterstykke går under titlen 'Kærlighed ved første hik', og er instrueret af Mia Therese Bach Krarup Jensen.

Kærlighed ved første hik er en dansk komediefilm fra 1999 baseret på en ungdomsroman af Dennis Jürgensens under samme navn.

Det vækkede stor begejstring hos eleverne, da auditions til diverse roller startede for et par uger tilbage, og fortsatte ind i denne intense uge. Alle elever har hver især taget del i, at få skabt en komisk og romantisk forestilling; både ved produktion af kulisser, valg af kostumer til alle roller og arbejdet bag forestillingen som PR og scenografi.

Teaterugens “skøre instruktørhoved” er Mia Therese Bach Krarup Jensen, som har været ansat på skolen siden 2018 og har en masse erfaring indenfor genren, samt i hvordan man strukturerer et helt teaterstykke til perfektion.

»Jeg har brugt mange måneder på forarbejde, og at sætte stykket sammen som det ser ud i mit hoved. Alle mine visioner har skulle formuleres ud til skuespillere, scenografi og PR,« fortæller Mia Therese Bach Krarup Jensen.

Sjove kommentarer

Kærlighedshistorien om Anja og Viktor har været et stort hit blandt især unge mennesker, i mange år. Særligt de sjove kommentarer fra karaktererne i filmen, er hvad der kendetegner historien.

Instruktøren har fokuseret meget på, at forestillingen skulle være mere “sort” fremfor en musical.

»Stykket er en remedialisering af filmen, som betyder, at man nytænker genren som den er, uden at lade det være en musical.«

Grundet covid-19 har det ikke været muligt at opføre et teaterstykke som dette i to år, og man har derfor arbejdet med andre projekter som film og trailers.

»Det har været noget helt særligt i år, og det er megafedt at alle elever arbejder sammen om noget fælles, for et fælles mål frem for normalt, i de forskellige linjer og interesser i undervisningen.«

Det er bestemt ikke nogen nem opgave at lære replikker og producere en forestilling på blot fem dage, men når alle elever arbejder flittigt og målrettet, kan alt lade sig gøre.

»Jeg er imponeret over hvor rolige eleverne har været, og hvor hurtigt de har lært deres replikker, og det har været en mega fornøjelse.«

Læs Galten Folkeblad 30. marts 2022

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block