Tilløb til ny tennissæson

Image
Der blev hygget, snakket og udvekslet erfaringer da Skovby IF Tennis forleden tog tilløb til den nye sæson.

Forventningsfulde medlemmer af Skovby IF Tennis samledes forleden til den årlige standerhejsning.

Mange tennisentusiaster mødte op for at fejre starten på den nye sæson hos Skovby IF Tennis. Der var tale om et mix af både erfarne spillere og potentielt nye medlemmer.

Desværre forhindrede nattefrosten at banerne kunne frigives til spil på dagen. Når nattefrosten er endelig slut skal banerne tromles en sidste gang, og så bliver nettene sat op.

Klubben oplyser, at tidspunktet for frigivelsen af banerne vil blive kommunikeret via klubbens facebook samt i lokale facebook-grupper.

Ved standerhejsningen bød klubben som vanligt på pølser, øl, vand og snacks til de fremmødte og stemningen var høj. Der blev snakket, grinet og udvekslet erfaringer. Klubben har altid været præget af et stærkt fællesskab, hvilket var tydeligt under standerhejsningen.

Nye tennisinteresserede blev budt velkommen med åbne arme og fik en smagsprøve på tennissporten. Selvom nattefrosten stadig holdt de store grusbaner lukket, blev der spillet på de mindre alternative baner. Det var en sjov udfordring, som alle nød.

Charmeoffensiv ved Rema 1000

Ved en ”happening” samme dag på Rema 1000’s parkeringsplads havde klubben opstillet tennisnet, og spillere fra klubben snakkede med handlende, for at gøre opmærksom på sæsonåbningen samme eftermiddag.

Medlemsskaren i klubben fordelte sig sidste år med ca. 35% børn og unge under 18 år, ca. 40% voksne (19-60 år) og ca. 25% seniorer (60 +).

»Vi har investeret i ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. april 2024

Del på
Smedeskovvej

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block