Tjørnehaven søger cykelpiloter

Image
Tjørnehaven søger cykelpiloter
90-årige Ole Andersen, tidl. Høver (t.v.), og 83-årige Kathrine Hansen, tidl. Javngyde, bor nu på Tjørnehaven og er blandt en stribe borgere som vil gerne med på cykeltur ud i det fri, hvis der kan skaffes frivillige cykelpiloter.
I sadlen ses her oplevelsesmedarbejder Hanne Kingo Christensen.
Tjørnehaven hører gerne fra frivillige som har lyst til at cykle ture i nærområdet med ældre.
Man kan sige meget om årets solrige sommer, men det er i hvert fald godt cykelvejr.
På Tjørnehaven har man to cykelrickshaws med plads til to  passagerer og en sofa-cykel til to, hvor passageren selv cykler med ved siden af føreren. Begge køretøjer er eldrevne.
»Cyklerne giver vores borgere en enestående mulighed for at komme ud, få noget frisk luft, mærke vejret og evt. få rørt benmusklerne på sofacyklen. Yndlingsruten er omkring Søringen, men der er jo mange muligheder i Galten og omegn,« fortæller oplevelsesmedarbejder ved Tjørnehaven, Hanne Kingo Christensen.
»Vi har et par frivillige cykelpiloter, men kan sagtens bruge flere. Er det noget for dig, eller kender du nogen der elsker at cykle, så giv mig et kald.«
Læs Galten Folkeblad 31. juli 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block