Image
I forbindelse med 'Arkivernes Dag' den 9. november viser arkivmedarbejderne på Galten Lokalarkiv arkivet frem, og der åbnes en udstilling med fotos og skolearkivmateriale fra områdets gamle landsbyskoler. Her ses Storring Skoles elever og lærer I.A. Damm et år i starten af 1950'erne. Lokalarkivet hører gerne bud på hvilket år der eksakt er tale om.
Galten Lokalarkiv holder åbent hus på arkivernes dag d. 9. november – og præsenterer bl.a. det nye nummer af Annales.
Den 9. november holder lokalarkiverne landet over en åbent-hus dag for alle, der interesserer sig for lokalhistorien. Man kan se, hvad der opbevares på arkiverne og tale med arkivets medarbejdere om, hvordan de indsamler materiale til og arbejder med egnens historie.
Galten Lokalarkiv holder den pågældende dag åbent for alle fra kl. 13.30 til 16.30.
Som et hovedindslag på dagen præsenterer arkivet sammen med forfatterne det nye nummer af arkivets årsskrift, Annales 23.
I forbindelse med præsentationen byder Lokalarkivets Støtteforening på en lille forfriskning, hvorefter medlemmerne får udleveret bogen, der også kan købes enten ved arrangementet eller frem til jul på de sædvanlige salgssteder (kr. 120,-).
Træk fra skoler og skoleliv
I forbindelse med Arkivernes Dag åbnes på Biblioteket og arkivet en ny fotoudstilling 'Skolerne i Galten kommune før centralskolerne'.
I forbindelse med udstillingens åbning der også være fremlagt forskelligt arkivmateriale (embedsbøger, elevlister, eksamensprotokoller mv.) fra de gamle skoler samt ældre skolebøger o.a.
Som sidste punkt på dagens program vil medarbejdere fra arkivet i et billedforedrag fortælle træk fra områdets skoler og skoleliv.
Hele dagens program er opslået på Biblioteket og Arkivet – eller kan ses i Folkebladet i næste uge.
Del på