Image
Galten Bibliotek vil fra mandag den 3. juni forsøgsvis udvide åbningstiden med selvbetjeningstimer.
Skanderborg Kommunes Biblioteker har valgt Galten Bibliotek som pilotprojekt for en udvidet åbningstid.
Fra 3. juni til 30. august vil Galten Bibliotek yderligere holde åbent mandag til torsdag fra kl. 11-13.
I det udvidede tidsrum kan biblioteket bruges på normal vis bortset fra, at personalet ikke er til rådighed.
I formiddagstimerne kan man komme og læse aviser, låne bøger via selvbetjeningsmaskinerne og bruge PC'erne samt bibliotekets øvrige tilbud, hvis blot man kan betjene sig selv.
- Det er fuldstændig baseret på, at man kan betjene sig selv. Der er ikke noget personale til rådighed, understreger bibliotekar Anne Sofie Flintholm.
Dermed er eventuelle spørgsmål vedrørende bøger og lignende samt borgerservice henvist til bibliotekets normale åbningstider mandag til torsdag fra kl. 13-19 og fredag fra kl. 10-16.
Et mødested
På landets biblioteker har der i de senere år været eksperimenteret med nye åbningsformer.
- Der er ingen grund til, at man møder en lukket dør. Det er en del af udviklingen, at man kan bruge bibliotektet, når det passer ind, forklarer Anne Sofie Flintholm og baggrunden for pilotprojektet.
- Tanken er også at se biblioteket som et mødested. Flere undersøgelser har vist, at mange også bruger bibliotektet som en måde at møde andre mennesker på. På den måde udfylder biblioteket en bredere rolle, siger hun.
På nogle af landets biblioteker er man gået hele vejen, således at lånerne selv kan lukke sig ind ved hjælp af en kode, mens andre forsøger med en mere ekstensiv åbningstid. Det er den sidstnævnte model, Galten Bibliotek tilbyder over en tre måneders forsøgsperiode. Herefter vil man evaluere forsøget med henblik på eventuelt at gøre de udvidede åbningstider permanente.
- Vi er selvfølgelig spændte på at se, hvordan folk tager imod det. Nu skal det vise sig, om nogle griber det nye tilbud, slutter Anne Sofie Flintholm.
Del på