Unge popstjerner indtog Bytoftens scene

Image
Unge popstjerner indtog Bytoftens scene
Stolte forældre, søskende og venner tog godt imod de unge musikere på scenen og regnvejret holdt sig heldigvis væk, kun lidt støvregn dryppede ned på publikum.
I støvregn og en lille solstråle i ny og næ, gik børn fra bl.a. Skovby Mosegård og GJUK i onsdags på scenen på Bytoften i Galten ved arrangementet »Scenen er jeres«.
Stemningen var i top og børnene var spændte, ikke mindst fordi der i det ene hjørne stod et par repræsentanter fra TV2-programmet Voice Junior og uddelte flyers til de der måske efterfølgende havde lyst til at prøve kræfter med det kendte musikprogram fra TV2.
»Børnene var meget spændte og glædede sig til at optræde for publikum. Det er ikke så tit de får den mulighed at optræde på en scene med alt udstyr,« fortæller Janus Steen Jensen, medarbejder i GJUK og blandt arrangørne af Scenen er Jeres.
En lille gruppe fra 3. klasse på Skovbyskolen, der til daglig går i klubben Mosen på Skovby Mosegård, var de første på scenen. De var meget glade men også nervøse inden de skulle på og de var ved at revne af begejstring, da de var færdige.
»Det var helt vildt fedt og sjovt,« blev der nærmest råbt i kor. Et par stykker kunne ikke helt slippe nervøsiteten, da de skulle på scenen igen senere i programmet, men glæden var ikke til at tage fejl af.
Læs hele artiklen og se flere billeder i Galten Folkeblad 2. juni 2015
 
 
 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block