Velbesøgt foredrag med Erik Veje Rasmussen

Image
Velbesøgt foredrag med  Erik Veje Rasmussen
Cirka 100 tilhørere fik en interessant mandag aften i selskab med håndbold-ikonet Erik Veje Rasmussen.
Erik Veje Rasmussen indviede 100 tilhørere i sine tanker om håndbold og meget andet.
Galten-Skovby Rotaryklub havde mandag i sidste uge henlagt deres klubmøde til Klank Efterskole. Dette i forventning om at flere end klubbens egne medlemmer, havde interesse i at høre aftenens foredragsholder.
Det karismatiske håndbold-ikon Erik Veje Rasmussen havde sagt ja til at komme forbi og fortælle om sit syn på håndbold mm.
Omkring 100 mennesker, selvfølgelig flest håndboldnørder, valgte at bruge en mandag aften på at høre Erik Veje fortælle om alt fra psykologi i børneopdragelse og på håndboldbanen til oplæsning af et kapitel fra, hvad han selv kaldte, "bogen der aldrig bliver til noget", over oplevelser med diverse landsholdsspillere og ligaspillere i både Århus og Flensborg.
Et meget levende foredrag der inddrog de mange tilhørere med diverse håndoprakte afstemninger.
Ingen gik forgæves og Galten-Skovby Rotaryklub lavede en pæn skilling på arrangementet, så de kan fortsætte arbejdet med bl.a. organisationens summer camp-program, hvor lokale unge får mulighed for deltagelse i ungdomscamps i sommerferien. Her møder og lærer de andre unge fra hele verden at kende.
Læs Galten Folkeblad 1. maj 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block