På et år er sagsbehandlingstiderne for byggesager forbedret meget i Skanderborg Kommune. Virksomheder, der søger om at udvide industri- og lagerbygninger, får i gennemsnit behandlet deres sag tre uger hurtigere i 2020 sammenlignet med 2019.
Der er godt nyt til virksomheder, som ønsker at bygge nyt eller udvide eksisterende bygninger i Skanderborg Kommune.
Kommunernes Landsforening har netop offentliggjort den årlige statistik over om kommunernes sagsbehandlingstider inden for byggesager. Det er generelt positiv læsning for Skanderborg Kommune.
Statistikken viser, at indsatsen for at fremme erhvervssager har givet en væsentlig forbedring af sagsbehandlingstiderne fra 2019 til 2020.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er nu væsentligt under servicemålet.
For byggetilladelser til industri- og lagerbygninger er det nationale servicemål 50 dage. På landsplan bliver sagerne i gennemsnit afgjort på 64 dage.
I Skanderborg Kommune er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 30 dage. Her bliver 85 pct. af sagerne færdigbehandlet indenfor fristen.
Matcher landsgennemsnit for énfamiliehuse
For etagebyggeri til erhvervsvirksomheder er det nationale servicemål ligeledes på 50 dage. Her er landsgennemsnittet på sagsbehandlingstiden 77 dage. I Skanderborg Kommune er gennemsnittet 25 dage, dvs. mere end 50 dage hurtigere end på landsplan. 87 pct. af sagerne færdigbehandles inden for fristen.
De erhvervssager, hvor servicemålet ikke er overholdt er typisk komplekse sager, der kræver sagsbehandling i flere afdelinger.
For byggeri af enfamilieshuse ligger Skanderborg Kommune omtrent på landsgennemsnittet. Her er servicemålet på landsplan 40 dage. Landsgennemsnittet blandt kommunerne er på 45 dage.
I Skanderborg Kommune går ...