Zombie-walk afløser GJUK's haunted house

Image
Rasmus Mathiassen fra GJUK viser nogle af de kostumer som skal luftes ved et zombieoptog fredag aften i Galten.

Der bliver intet "haunted house" hos GJUK i forbindelse med dette års halloween.

Det stort anlagte og populære setup er sat på pause som en konsekvens af, at man er blevet en medarbejder færre i klubben. Dermed rækker essourcerne ikke længere til den meget tidskrævende aktivitet.

Helt uden gys og gru bliver fredagens halloween-arrangement i Galten dog ikke.

»Da vi nu vi ikke længere har et haunted house, vil lave noget andet, så vi forsøger at lave et zombie walk,« fortæller klubmedarbejder Rasmus Mathiassen om det optog af gruopvækkende skikkelser, som man vil kunne møde på gaden i Galten fredag fra klokken 18.

»I øjeblikket er der tilmeldt 12-14 af vore medlemmer fordelt fra 3. til 9. klasse. Vi sminker dem op som zombier. En makeup-artist René Hedegaard Nielsen har været på besøg, og kommer igen i løbet af ugen, for at lave en workshop. Dem, som har været inde over det, synes det er sjovt,« fortæller Rasmus mens han viser eksempler på de kostumer som man har været i gang med at fremstille.

»Resten er gravet ned ude bagved. Det skal jo have noget patina, og skal så have det op igen mandag, så det lige kan nå at tørre,« forklarer Rasmus.

Læs Galten Folkeblad 26. oktober 2022

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block