AVK i Skovby etablerer nyt solcelleanlæg i 2022.
AVK ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling og dermed være med til at løse nogle af de udfordringer verden står overfor. AVK arbejder kontinuerligt på at reducere virksomhedens miljøpåvirkning. Dette gøres løbende ved at optimere processer og udstyr samt ved at investere i grøn strøm.
Som et led i denne målsætning etablerer AVK International et nyt solcelleanlæg i Skovby i starten af 2022. Det samlede anlæg på 950 Kwp placeres på tagene på Bizonvej i Skovby. Anlægget vil producere 857.000 Kwh om året, hvilket vil reducere CO2-udledningningen med 128 tons om året.
Anlægget følger et tilsvarende solcelleanlæg, der blev etableret ved AVK Gummi i Låsby tidligere på året. Herudover arbejdes der intenst på opsætning af et større anlæg ved Wedelslund. Solcelleanllæggene er et led i AVK-koncernens målsætning om på sigt at blive CO2 neutral. På nuværende tidspunkt udgør andelen af grøn strøm 21% af AVK-koncernens samlede energiforbrug. Det er målet at øge denne andel via investeringer i grønne energikilder.